Tag - stonerrock

Plader

Sungrazer: s.t.

Hollandsk heavy-debut med en snert af folk - og af flagrende hippie, som vågner med giganttømmermænd i et alt for varmt telt, den dag man skulle møde på arbejdsformidlingen.

Plader

The Machine: Drie

The Machine spiller tung psychrock. Det er helt fint, men grundlæggende temmelig uinspireret. Til trods for rigeligt spilletid udvikler deres halv-jammede eskapader sig aldrig til noget synderlig interessant.

Plader

Queens of the Stone Age: s.t.

Dronningerne af stenalderen er vendt tilbage til oprindelsesdagene og smider deres selvbetitlede debutalbum på gaden endnu en gang – denne gang med numre, der ikke nåede med i første cut.

Nyheder

A Scream in the Dark 2 i Ungdomshuset

Ja, jeg ved godt, det lyder som den seneste gyserdille fra Hollywood, men konceptet er altså en del federe end det. A Scream in the Dark 2-festivalen er opfølgeren til Red Tapes første festival, hvor de sætter fokus på den dystre og mørkere side af dansk rock. Formålet med festivalen er »at hive “overgrunden” ned til undergrunden, og ikke omvendt, da de aktuelle bands ikke har som overvejende interesse at blive anset som en del af det allerede etablerede og profitorienterede populærmusikalske etablissement.« Sådan! Så er integriteten i hvert fald på plads. Festivalen har efter inspiration fra Nosferatu-festivalen i 1982 i Saltlageret, hvor bl.a. Sods, Before og No Knox spillede, tænkt sig at optage festivalen og udgive en 12″ efterfølgende med et par numre fra hver af de optrædende. Og der skal nok komme smæk på. Danmarks nye metalhåb Rising spiller, de kosmiske kål-elskere Papir kommer, de uregerlige Iceage vælter showet, og mon ikke De Høje Hæle får begejstret med deres skæve punk. Der er i hvert fald masser af muligheder for at opleve nogle af Danmarks bedste bands med en smag for livets skyggesider. Det sker i denne weekend, 14.-16. oktober, og det er tilmed billigt. Programmet er som følger: Torsdag (30 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Christian Villum (Creative Commons Denmark) 22.00: The Eudaimonia Collective 23,00: I, Mountain 24.00: Moonless Fredag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Ole Husgaard (Piratpartiet) 22.00: Mok Nok 22.45: Town Portal 23.30: Rising 00.15: Sexdrome 01.00: Iceage 01.45: Trust Lørdag (60 kr.) 19.00: Folkekøkken 20.00: Foredrag v/ Mikkel Bolt (Lektor v/ Københavns Universitet) 22.00: Fossils 22.45: Papir 23.45: Melting Walkmen 00.30: Chainsaw Eaters 01.15: De Høje Hæle 02.00: Mig og Min Ven 02.30: Double Space

Plader

The Dead Weather: Sea of Cowards

Hvid mands blues, så det driver ned ad væggene. The Dead Weather leger "vellykket supergruppe" med en fremragende plade, hvor den store lyd har lov til at være beskidt og våd, og, tør man sige det ... sexet? Det tør man godt.

Nyheder

Fredagsvideo: Black Mountain: “Old Fangs”

Så skal vi sgu have noget stonerrock af den gamle skole fra Black Mountain. Bandet er på vej med deres tredje album, Wilderness Heart, som er opfølgeren til In the Future. Pladen udkommer 13. september på Jagjaguwar som sædvanlig, og hvis “Old Fangs” her varsler stilen, så kan du godt finde din dødningehoved-bong frem. Videoen passer perfekt til nummeret med sin 70’er-retro-vibe i en mere eller mindre handlingsløs roadmovie. Fedtet hår, solbriller, shots, spøgelseschicks, dårlige trips, det her virker som perfekt opvarmning til Roskilde.

Nyheder

Them Crooked Vultures til Roskilde Festival

Tidlig lørdag aften foran Orange Scene. Ved siden af dig står to fyre med langt fedtet garn, loppebefængt skæg og poserer med slunken ryg og hængebug (jeg skrev ikke noget om, at de var svenskere). Deres øjenlåg hænger et godt stykke nede på deres ufokuserede øjne, men højre hånd holder krampagtigt fast i en ramme med fem øl, og der bliver drukket flittigt af den sjette i venstre hånd. Lyder scenariet bekendt? Hvis du tager til Roskilde Festival i år, vil du nok få et gensyn med fedtegreverne, for Them Crooked Vultures er blevet offentliggjort til festivalen. Den såkaldte supergruppe bestående af Josh Homme, der er kendt fra efterhånden adskillige bands, men nok bedst Queens of the Stone Age, Dave Grohl fra Foo Fighters og i sin tid Nirvana og John Paul Jones fra Led Zeppelin sikrer festivalen noget solid bøllerock, pøbelen kan skråle med på. Måske ikke den mest spændende booking festivalen har lavet, deres album fra sidste år var en smule forudsigeligt, men klart en af dem, der sikrer et stort publikum. Og hvis stemningen er til det, så er det jo altid sjovt at kværne bajere til rykkende guitarriffs. Festivalen lover mere guitarrock i morgen, så vi kan håbe, at det bliver lidt mere spændende.

Plader

Wolfmother: Cosmic Egg

Wolfmother kender deres rockhistorie, og selvom de i uhørt grad lever højt på andres meritter, så lyder de stadig ganske charmerende på dette tungrockende album med syng med-omkvæd.

Plader

Arctic Monkeys: Humbug

Arctic Monkeys fortsætter deres udvikling på deres tredje plade, Humbug. Det er desværre en udvikling til det værre, der udstiller gruppens svagheder i stedet for at udnytte deres store talenter.