Tag - Sufjan Stevens

Musik, som tager sit udspring i hjertets inderste kamre, og ord, der flyder fra selve hovedstolen, smelter nogle gange sammen og bliver til vægtige og væsentlige værker. Sufjan Stevens har med Carrie & Lowell kreeret et personligt, melankolsk og sitrende mesterværk.

Artikler Singlr

Singlr #3

En ny omgang Singlr, der denne gang vælter gennem »an enigma wrapped in a riddle«, newzealandsk drømmepop, alvorlige tekster, rolige øjeblikke og meget mere.

Plader

Sisyphus: s.t.

Sufjan Stevens, Serengeti og Son Lux er Sisyphus; en trio af electrorap og sprudlende kreativitet. Men er kreativitet nok til at binde så forskellige stilarter sammen til ét sammenhængende værk? Og hvad har et kunstgalleri i Minnesota med det hele at gøre?

Der har været stille omkring Sufjan Stevens i fire år, men nu er han endelig tilbage i en trio med Serengeti og Son Lux. Det nye trekløver ved navn Sisyphus udgiver deres debutalbum den 18. marts, men allerede nu kan hele albummet streames via The Guardian.

Sufjan Stevens er tilbage med sin første regulære fuldlængdeplade i fem år, og det er ikke kedeligt. The Age of Adz er en af årets absolut bedste og mest betydningsfulde udgivelser fra den anden side af Atlanterhavet.

Det er nu muligt at høre det nye Sufjan Stevens-album, The Age of Adz, via NPR. The Age of Adz er Sufjan Stevens’ første reelle studiealbum siden mesterværket, Illinoise, fra 2005 og følger i kølvandet på ep’en, All Delighted People, som han udgav via sin Bandcamp-side i august. Det nye album indeholder ifølge Stevens selv intet større kunstnerisk koncept, men flirter ikke desto mindre heftigt med elektronisk instrumentering og stort opsatte orkesterarrangementer. The Age of Adz udgives officielt den 12. oktober på Asthmatic Kitty.

Som Sufjan Stevens' øvrige udgivelser er hans nyeste ep alt andet end jordnær. Alle regler og konventioner bliver brudt, og selvom det ikke altid er lige godt, er det aldrig uinteressant.

Efter fem års kreativ stilhed er der så sandelig kommet fart over feltet for Sufjan Stevens. Ikke nok med, at han i weekenden udgav en ny ep digtialt, har han nu også annonceret et nyt album. Det udkommer den 12. november, og har fået titlen The Age of Adz, og sammenlignet med hans tidligere udspil virker det som, der denne gang er blevet skruet en anelse ned for ambitionsniveaut. Albummet består kun af 11 numre, og ifølge Stevens selv er der ikke tale om et nyt konceptalbum på linje med Michigan og Illinoise. I ventetiden op til udgivelsen kan man med fordel smutte over på hans Bandcamp-profil, hvor man kan streame størsteparten af hans katalog samt erhverve sig den spritnye All Delighted People-ep . Ikke dårligt, må man sige. Tracklisten til The Age of Adz figurerer forneden, og til højre ses coveret. The Age of Adz: 01 Futile Devices 02 Too Much 03 Age of Adz 04 I Walked 05 Now That I’m Older 06 Get Real Get Right 07 Bad Communication 08 Vesuvius 09 All for Myself 10 I Want To Be Well 11 Impossible Soul

Med fornem sangskrivning, enorm kompositorisk vælde og ikke mindst stort anlagte konceptalbums om amerikanske stater, skrev Sufjan Stevens sig i sidste årti ind i de musikalske historiebøger som en moderne fornyer af den efterhånden gennemtærskede singer/songwriter-genre. Sidst han gav lyd fra sig var i 2005, hvor han udgav det mesterlige Illinoise, men siden da har der været utrolig stille omkring Sufjan Stevens. I fredags blev stilheden imidlertid brudt, da en ny ep bestående af otte sange blev lagt til download online. Titlen er All Delighted People, og den kan lige nu streames i sin fulde længde ovre på mandens egen Bandcamp-profil, hvor det desuden også er muligt at købe ep’en i mp3-format. Forneden ses tracklisten, og til højre ses coveret. All Delighted People: 01 All Delighted People (Original Version) 02 Enchanting Ghost 03 Heirloom 04 From the Mouth of Gabriel 05 The Owl and the Tanager 06 All Delighted People (Classic Rock Version) 07 Arnika 08 Djohariah

En af nyere tids mest særegne musikere, Sufjan Stevens, er ifølge en udtalelse fra The Nationals guitarist, Bryce Dessner, gået i studiet for at indspille den første regulære albumopfølger til mesterværket Illinoise fra 2005. Om albummet, der for øvrigt bliver indspillet i The Nationals eget studie i Brooklyn, udtaler Dessner, “Det bliver helt ufatteligt. Det kommer formodentlig til at blæse folk omkuld.” Sufjan Stevens er oprindelig fra Michigan, hvor han i de sene halvfemsere startede sin musikalske løbebane i folkbandet Marzuki. I 2000 udgav han sit første soloalbum, Sun Came, hvor han så småt demonstrerede sin mageløse evne til at skabe grandiose melodier med komplekse arrangementer. Det var dog først med Greetings from Michigan: The Great Lake State, der var det første album i et planlagt projekt med det formål at udgive et album for hver af USAs 50 stater, at Sufjan Stevens for alvor opnåede status som en af nyere tids store sangskrivere. Siden fulgte Seven Swans og Illinoise, hvor især sidstnævnte anses for et uomtvisteligt mesterværk. Der er endnu ikke offentliggjort nogen titel, trackliste eller udgivelsesdato, men ud fra Dessners udtalelse at dømme, ser det i hvert fald yderst lovende ud.

Sufjan Stevens laver lydspor til Natalie Portmans instruktør-debut Natalie Portman har lige debuteret som instruktør ved Venedig Filmfestival og ved den lejlighed blev det åbenbaret at Sufjan Stevens har lavet lydsporet til den 22-minutter korte film kaldet Eve. Ved pressekonferencen for filmen fortalte Portman, at hun ikke kendte Sufjan i forvejen, men at hun var stor fan, hvorfor hun spurgte ham om han ville lave lydsporet. Det virker som en ret naturlig vej at gå for den arbejdsomme herre, der jo i forvejen har en stor lyst til at komponere.

Endnu en magnum-udgivelse fra den hyperproduktive Sufjan Stevens, der lige har et par (eller 20) outtakes fra sidste års Illinois, han ikke mener, verden kunne være foruden. Selv om han kun til dels har ret, er det altså imponerende, hvad manden ryster ud af ærmet.

Samfundsudviklingen og ikke mindst dens hastighed forandrer konstant vaner og traditioner. Men der er bare nogle ting, der ikke kan pilles ved – eksempelvis mediernes juletraditioner: Enhver sportsredaktion med respekt for sig selv kårer årets største sportspræstationer. Enhver tv-station med respekt for sig selv opsummerer mellem jul og nytår, hvad den royale familie fik tiden til at gå med, mens apanagen rullede ind på kontoen. Ethvert musikmagasin med respekt for sig selv udnævner årets bedste plader. Eller gør det? For er det egentlig respektfuldt eller -løst at rangordne plader og sige, at plade A lige præcis var to pladser bedre end plade B? Hvordan kan man overhovedet holde en garagerock- og en ambient-plade op imod hinanden og udråbe én af dem som vinder? Nogen vil måske spørge, om det ikke netop er dét, Undertoner gør hver eneste dag ved at sætte karakterer på de plader, vi anmelder – altså at gøre noget så udefinérbart og ikke-målbart som musik til genstand for en opmåling. Til den anke er der kun at svare: ja. Men i de daglige anmeldelser er det den enkelte plade, der bliver bedømt. Måske sammenligner anmelderen den med andre plader inden for samme stilart, men hun holder sig fra at lægge freak-folk i den ene vægtskål og old school-hiphop i den anden. De enkelte karaktergivninger forholder sig altså aldrig til hele den øvrige produktion af plader i løbet af året, men til albummets kvalitet i sig selv. Kunne man så ikke lave listen over årets bedste plader på andre måder? Helt sikkert. Vi kunne for eksempel lade være med at nummerere pladerne med tallene 1 til 20 og bare lade dem stå i alfabetisk rækkefølge. Vi kunne også droppe at lade hver enkelt anmelder komme med en årsliste for i stedet at lave en liste over de plader, der fik høje karakterer i løbet af året. Men her ville vi løbe ind i det “problem”, at nogle plader faktisk viser sig at falme, når der er gået et halvt år, og måske ikke længere helt fortjener den karakter, de fik. Samtidig vil den model fjerne muligheden for, at Undertoners redaktion kan udtale sig som et fællesskab. Uanset indvendingerne har vi valgt at lave traditionelle årslister med alle disses styrker og svagheder. Og igen i år er en række plader blevet forment adgang til listen på trods af førstepladser hos en af skribenterne: Oneida: The Wedding, Jaga Jazzist: What We Must og Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs. Se kommentarer til nogle af de plader, vi ikke nåede at anmelde i 2005, i vores opsamlingsheat. Vinderen af den danske liste var særdeles suveræn, mens den udenlandske liste blev meget tæt. De 22 skribenter, der stemte på udenlandske plader, valgte intet mindre end 110 forskellige udgivelser, og det gjorde resultatet temmelig uforudsigeligt. Eller gjorde det? Det må vi nok hellere lade være op til læserne. Her er de i hvert fald: 10 danske og 20 udenlandske plader som Undertoners redaktion i fællesskab har vurderet som årets bedste udgivelser. De danske 10 Lack: Be There Pulse 9 Spleen United: Godspeed into the Mainstream 8 Olesen Olesen: Solsort og forstærker 7 Manual: Azure Vista 6 The Raveonettes: Pretty in Black 5 Jens Unmack: Vejen hjem fra rock’n’roll 4 I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy 3 Figurines: Skeleton 2 Diefenbach: Set & Drift 1 Mew: And the Glass Handed Kites De udenlandske 20 Depeche Mode: Playing the Angel 19 Earth: Hex or Printing in the Infernal Method 18 Kaiser Chiefs: Employment 17 Boards of Canada: The Campfire Headcase 16 The Mountain Goats: The Sunset Tree 15 Clap Your Hands Say Yeah: s.t. 14 New Pornographers: Twin Cinema 13 Caribou: The Milk of Human Kindness 12 Bright Eyes: Digital Ash in a Digital Urn 11 Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary 10 Rufus Wainwright: Want Two 9 Franz Ferdinand: You Could Have It So Much Better 8 Devendra Banhart: Cripple Crow 7 Broadcast: Tender Buttons 6 (Smog): A River Ain’t Too Much to Love 5 Okkervil River: Black Sheep Boy 4 Animal Collective: Feels 3 Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now 2 Bright Eyes: I’m Wide Awake It’s Morning 1 Sufjan Stevens: Illinois

Numrene på dette coveralbum, der hylder far og søn Buckley, balancerer mellem bidrag, der er for tro mod det originale materiale, og andre bidrag, der flot fortolker originalen uden at miste det oprindelige udtryk. Det akustiske helhedsindtryk styrker albummets udtryk, men man savner lidt spræl.