Tag - Syntaks

Lydmanipulationer med boblende og rolig bevægelighed driver de cirkulære synthmønstre frem i Jakob Skøtts soloudspil.

Plader

Syntaks: Nachtblende

I løbet af 68 lidt lange minutter gemmer Syntaks' nye album på adskillige gode momenter, hvor fladesynths, havfruevokal og tunge beats går op i en højere enhed.

De odenseanske solkonger har fået besøg af en gammel ven, Ron Schneidermann fra Sunburned Hand of the Man. Det er der kommet en fri plade ud af, som man uden tøven bør lytte til.

Causa Sui er noget så sjældent som et fuldstændigt kompromisløst og formidabelt dansk band, der spiller en gang halvjammet, anakronistisk, protopunk-inspireret syrerock.

Plader

Syntaks: Ylajali

Hvis shoegazergenren er et bagerudvalg, er Syntaks helt klart flødeskumskagen. Der er hverken sparet på luftige synth eller englestemmer. Det fungerer bedst, når et guitar eller synth-tema rejser sig over de velproducerede, men lidt kedelige lydmure.

Som tidligere rapporteret her på Undertoner, så har Syntaks skrevet kontrakt med Ghostly International, der også huser artister som Dabrye, Choir of Young Believers og School of Seven Bells. På det kommende album, Ylajali, lægger Anna Cecilia ordløs vokal til Jakob Skøtts shoegazer-symfonier, som pladeselskabet kalder dem. Og hvordan det mere præcist lyder, kan man høre ved at downloade den gratis ep Mistral Moon, der er til gængelig på Ghostly Internationals hjemmeside. Lidt blødt at søbe aftenkaffen i. God appetit.

Så er der masser af nyt at fortælle fra de odenseanske drenge, der engang udgjorde Limp og nu har gang i en masse andre projekter, både solo og sammen. For det første så har både Aerosol og Syntaks fået pladekontrakter med amerikanske pladeselskaber. Aerosol skal således fremover udgive sine album på n5MD, mens Syntaks udgiver på Ghostly International, hvor Choir of Young Believers også lige har fået kontrakt. For begges vedkommende gælder det, at de har plader på vej i år, og Syntaks er faktisk indgået et samarbejde med Anna Cecilia, der leverer vokal og bidrager til sangskrivningen på hans nye album. Derudover er Summer Sessions vol. 2 og 3 på vej fra Causa Sui, beretter de på deres Myspace. Begge plader vil udkomme i et begrænset oplag på 500 i lækker 180 gr. vinyl-kvalitet, og begge fortsætter den fri improvisationsstil fra vol. 1 med en god blanding af krautrock, psych og jazz. Lige nu kan man også høre lydklip fra pladerne i deres Myspace-player. Sådan lyder titlerne på sommer: Summer Sessions vol. 2 A: 1. Sun Prayer 2. Rip Tide 3. The Open Road 4. Cinecittá B: 5. Tropic of Capricorn Summer Sessions vol. 3 A: 1. Eugenie 2. Red Valley B: Manifestations of Summer: 3.Lonesome Traveller (3:28) 4. Santa Sangre 5. Venice by the Sea

De tre stortalenter fra Odense har skabt en smuk kulde på det krautrock-inspirerede epos September. Fra lydflader til steady beats og fra bunden til stjernerne. Der er ingen anden vej end op for denne plade, og den er blandt årets bedste danske.

Havde Causa Sui optrådt på Gladsaxe Beatklub i slutningen af 60'erne, ville folk sikkert have klaget over, at de var en smule for hårde. Free Ride virker nemlig som en hårdkogt fortolkning af bandets egne inspirationskilder fra dengang. Men en pokkers god én af slagsen.

Med sin solodebut leverer Limp- og Causa Sui-trommeslageren Jakob Skøtt et virkelig velfungerende og omhyggeligt gennemarbejdet værk, der trækker tråde til electronica a la Ulrich Schnauss og dreampop som hos Cocteau Twins.

Plader

Causa Sui: s.t.

Den danske kvartet Causa Sui leverer en herlig fortolkning af psykedelisk syrerock og stonerrock. Pladen domineres af lange numre med god plads til udflugter udi ruskende guitarstøj samt langstrakte stemningsmættede passager. Det er overbevisende udført, og helhedsindtrykket er fremragende.

Året 2004 er næsten gået. Det er endnu en gang blevet tid til at tælle kortene op, sortere skidt fra kanel, skille fårene fra bukkene og vurdere, hvilke plader der rigtigt rykkede i det forgangne år. Undertoner præsenterer her vores samlede bud på de bedste danske og udenlandske plader i 2004. (22.12.04)December er en måned fuld af traditioner: Pakke-, chokolade- og ulandskalendere til at få smilene frem på de kære smås læber, kalenderlys til at holde mørket på afstand, glögg og æbleskiver til at få farve i kinderne, holde varmen og smelte stalaktitterne i skægget, gaveræset er til at få stress af, virksomhederne holder julefrokoster, politiet foretager spirituskontroller, julemanden bryder alle fartgrænser, og musikmagasinernes skarpe penne udspyr lister over årets bedste albums. Således også Undertoner. Vi bilder os nemlig ind, at sådan en liste er lige så uundværlig som de brune kartofler ved julebordet. Ligesom sidste år var det vores oprindelige idé at præsentere en stor, forkromet gennemgang af musikåret, der gik. Men vi har igen måttet sande, at mængden af plader, der er udkommet, og de divergerende meninger på redaktionen simpelthen ville have gjort det til en uløselig opgave. Hvor skulle vi begynde, og hvor skulle vi ende? I stedet har vi sammenholdt de enkelte skribenters personlige lister og lavet en enkelt én ud fra dem. Hvad kan sådan en så bruges til? Det er klart, at når der er så mange, meget forskellige præferencer at tage hensyn til, bliver resultatet en lille smule forudsigeligt: Det nytter ikke at toppe en enkelt skribents liste; det er i bredden, de mange middelplaceringer, at slaget skal vindes. Det måtte Les Savy Fav: Inches, Liars: They Were Wrong So We Drowned, Kevin Tihista’s Red Terror: Wake Up Captain og Migala: La increíble aventura sande på den udenlandske liste og Autofant: Family på den danske. Alligevel vil vi mene, at sådan en liste bestemt er anvendelig. Faktisk måske så meget desto mere. Vi bilder os nemlig ind, at det er lykkedes os at samle de væsentligste og bedste udgivelser fra 2004 og nær og fjern på to top 20-lister. Her er ikke blevet plads til mange af de virkelig obskure udgivelser fra randområderne. Til gengæld finder du her alle de album, du burde have nået at få hørt i 2004 – eller forhåbentligt inspiration til fremtidige pladekøb. Der er muligt, listen ville se anderledes ud, hvis vi bad vore skribenter gentage eksperimentet om et par måneder. Nogle plader har det med at vokse; andre med at falme. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der har sneget sig rigtigt mange debutanter ind på listerne – især på den danske. Den ’gamle garde’ – dem ligger der f.eks. tre repræsentanter for lige under midten på den udenlandske liste – er under stadigt pres med Nick Cave som den lysende undtagelse (og med lidt god vilje også Brian Wilson). Den alternative, rytmiske musik har kun få sejlivede superstars. På den udenlandske liste var der hård kamp om pladserne. Det var der også på den danske, men her lykkedes det alligevel en kunstner at overstråle de andre: Mikael Simpson scorede et gennemsnit på 39% i vores sindrige, interne pointsystem (hvor 100% naturligvis ville have været lig førstepladser over hele linjen). Det var ingen andre i nærheden af. Var det mon De ti skud, der rystede den danske musikverden? Uden yderligere omsvøb hermed årets 20 bedste danske og udenlandske plader: Untitled Document De danske 20 Lake Placid: Make More Friends 19 Amber: Putting All the Pieces Together 18 I Am Bones: If You Really Love Me, Send Me More Medical Supplies 17 Sterling: Solo danser mama sjus 16 The Magic Bullet Theory: Poems and Explosions 15 Powersolo: It’s Raceday… and Your Pussy Is Gut!!! 14 Manual & Syntaks: Golden Sun 13 Tys tys: Go Get Some 12 The Defectors: Turn Me On! 11 Jomi Massage: Aloud 10 Windermere: The World Is Here 9 Barra Head: We Are Your Numbers 8 Martin Ryum: Uden garanti 7 Delicia Mini: Skuggi 6 Lise Westzynthius: Rock, You Can Fly 5 Efterklang: Tripper 4 Epo-555: Dexter Fox 3 Simon Gylden: Go Folk Yourself! 2 Larsen & Furious Jane: I’m Glad He’s Dead 1 Mikael Simpson: De ti skud   De udenlandske 20 Khonnor: Handwriting 20 The Paper Chase: God Bless Your Black Heart 19 Adem: Homesongs 18 Animal Collective: Sung Tongs 17 Joanna Newsom: The Milk-eyed Mender 16 Blonde Redhead: Misery Is a Butterfly 15 Lali Puna: Faking the Books 14 Elliott Smith: From a Basement on the Hill 13 Morrissey: You Are the Quarry 12 Tom Waits: Real Gone 11 Björk: Medúlla 10 !!!: Louden up Now 9 TV on the Radio: Desperate Youth, Blood Thirsty Babes 8 Iron and Wine: Our Endless Numbered Days 7 Devandra Banhart: Rejoicing in the Hands… 6 Brian Wilson: Smile 5 Franz Ferdinand: s.t. 4 Justin Rutledge & The Junction Forty: No Never Alone 3 The Arcade Fire: Funeral 2 Interpol: Antics 1 Nick Cave & The Bad Seeds: Abbatoir Blues/The Lyre of Orpheus  

I samarbejde med Limp-kollegaen Jakob Skøtt har Jonas Munk – alias Manual – fået tilført sit romantiske lydunivers for livsnydere en tiltrængt kant og fremdrift. Det lyder glimrende - så længe det varer... Hiphop-inspirationerne klinger nemlig desværre lidt for hurtigt af.