Tag - synth

Beach House ryddede sidste år op i deres bagkatalog med B-sides and Rarities, men er allerede i år vendt tilbage med en af deres bedste plader til dato.

Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.

Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.

Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.

Plader

Lød: Folder

Lød tilfører scenen af postpunk-inspirerede bands noget nyt, ved at give totalt los med krautrockens insisterende energi. Det er en mellemting af Can og Joy Division, og denne mellemting klæder Lød ganske glimrende.

Plader

Bisse: Umage

Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.

Bargou 08 spillede onsdag nat en helt unik blanding af den traditionelle tunesiske trancemusik stambeli og moderne, hårdtpumpende rave. Det kunne have været et akavet møde, men gik op i en højere enhed med den legesyge rytmesektion og den karismatiske frontmand Nidhal Yahyaouis stærke vokal.

Rockens raspende gravrøst er tilbage med sit mest elektroniske og synthbaserede album til dato. Lanegans evne til at skrive melankolske sange, der i deres forsætlige langsomhed hjemsøger øregangene, er uantastet, men hans flirt med synthpop og new wave er ikke altid overbevisende.

Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.

Okkervil River besøger med The Silver Gymnasium frontmanden Will Sheffs barn- og ungdomsminder fra byen Meriden. Et vellydende, behageligt og rocket tilbageblik, der dog bliver noget kvalmt og uden bid eller kant.

Perils From the Sea byder på et flot samarbejde mellem sangskriveren Mark Kozelek og multiinstrumentalisten Jimmy LaValle. Ord- og detaljerige fortællinger omfavnes af varme, varierede elektroniske toner i et roligt, melankolsk univers.

Denne umage duo-konstellation søger på sin debut mod de glade 90’ere i forsøget på at skabe den uimodståelige popsang.

Efter 2010-gennembruddet Does It Look Like I'm Here? bevæger Emeralds sig stadig længere væk fra improvisation og mod struktur. Samtidig har amerikanerne købt en trommemaskine, og sammen med opulent helteguitar afsporer den meget af deres femte album.

Nogen mente, at The Vaccines var svaret på alles bønner om et nyt band a la The Strokes, og at de ville starte en ny æra af rockbands. Virkeligheden blev vist en anden, men denne aften i Pumpehuset viste The Vaccines, at de er et velspillende rockband. Ikke rockens befriere, men mindre kan også gøre det.

Lydmanipulationer med boblende og rolig bevægelighed driver de cirkulære synthmønstre frem i Jakob Skøtts soloudspil.