Tag - synth

Plader

The Mon: Doppelleben

I den endeløse række af stoner og doom bands, der dyrker den tunge og distortede lyd, som bastungt rammer lytteren i mellemgulvet, finder du bandet Ufomammut, som retfærdigt har hævet sig over mange af de andre bands i det univers. Urlo, ja det hedder forsangeren i bandet, har udgivet en plade med sit eget projekt, der byder på mere end bare tunge riffs.

Plader

Still Corners: Slow Air

Drømmepopperne i Still Corners er tilbage med deres fjerde studiealbum. Det er desværre en kedelig affære, kun momentvis løftet af højdepunkter i form af enkelte sange.

Plader

Beach House: 7

Beach House ryddede sidste år op i deres bagkatalog med B-sides and Rarities, men er allerede i år vendt tilbage med en af deres bedste plader til dato.

Plader

Veto: 16 Colors

Danske Veto har været stille i en årrække, men den tid er nu ovre. 16 Colors er et mørkt og relevant album, der buldrer frem med en holdning til den moderne livsstil, der præger store dele af verden. Den melankolske og til tider faretruende stemning, albummet præsenterer, opfordrer til selvrefleksion og overvejelser om egen livsførelse.

Plader

Django Django: Marble Skies

Briterne er på deres tredje udspil tilbage i noget, der kunne minde om mere vante musikalske rammer. På Marble Skies tør de igen mere end på forgængeren, og det munder ud i en underholdende plade, som både vil og kan en masse.

Plader

Sort Sol: Stor langsom stjerne

Sort Sol kombinerer på imponerende vis deres lyst til at være avantgarde og lave sensuelle popsange. Det resulterer i det mest ambitiøse, storladne og gennemførte danske værk, Undertoners anmelder længe har hørt.

Plader

Lød: Folder

Lød tilfører scenen af postpunk-inspirerede bands noget nyt, ved at give totalt los med krautrockens insisterende energi. Det er en mellemting af Can og Joy Division, og denne mellemting klæder Lød ganske glimrende.

Plader

Bisse: Umage

Umage handler måske nok om et banalt breakup, men de vrede, små billeder og beskrevne situationer indrammer sorgen og smerten, der gemmer sig derinde bagved, så godt. Jeg bliver i hvert fald ikke træt af at lytte til Bisses blødende hjerte.

Plader

Mark Lanegan Band: Phantom Radio

Rockens raspende gravrøst er tilbage med sit mest elektroniske og synthbaserede album til dato. Lanegans evne til at skrive melankolske sange, der i deres forsætlige langsomhed hjemsøger øregangene, er uantastet, men hans flirt med synthpop og new wave er ikke altid overbevisende.

Plader

Koen Holtkamp: Motion

Med ringlende elektriske guitarer og pludrende analoge synthesizere i fri arpeggio svøber Koen Holtkamp os i et uigennemtrængeligt tæppe af kosmisk lyd. Og selvom det er både behageligt og homogent, er det desværre også både unuanceret og ensformigt.

Plader

Emeralds: Just to Feel Anything

Efter 2010-gennembruddet Does It Look Like I'm Here? bevæger Emeralds sig stadig længere væk fra improvisation og mod struktur. Samtidig har amerikanerne købt en trommemaskine, og sammen med opulent helteguitar afsporer den meget af deres femte album.