Tag - synthrock

Preoccupations tredje studiealbum tager bandet i en retning af et større mere udflydende og fyldigt lydbillede, men desværre er det på bekostning af god sangskrivning og nævneværdige melodier.

Mens Django Djangos nye numre fra tredjeskiven Marble Skies ikke kunne løfte gruppens optræden i Vega, var det i stedet op til de ældre sange at cementere bandet som et ganske undervurderet liveorkester. Det gjorde de heldigvis – i ganske overbevisende stil.

Det var i høj grad en genudsendelse af koncerten fra Roskilde Festival 2016, der prægede LCD Soundsystems første besøg i København i over syv år. Højdepunkterne var dog nok til at gøre det til endnu en suveræn oplevelse.

Den elektroniske mathrock-duo fra Frankrig fremviser et hav af rodede og kaotiske arrangementer, der med smukke og unikke skæringer stikker i hver sin retning, dog uden helt at smelte sammen til et helstøbt mesterværk.

Plader

Plök: Infolympics

Plök er tilbage med et fængende politisk manifest, der samtidig er en dansabel rock-plade. Eller er det omvendt?

Sov længe på søndag, og tag i stedet til tirsdagskoncert med Chvrches. Den skotske synthrocktrio går for at være et af årets hotteste nye navne, og Undertoner sørger for, at du får chancen for at bedømme det selv. Klik og quiz.

De tidligere glamrockere har skiftet tempo og stil på deres tredje udspil. De er blevet ældre, forsigtigere og ser nu mere sort på tilværelsen.

Med Comedown Machine overgiver The Strokes sig definitivt til den lyd, de begyndte at dyrke på Angles, i stedet for forgæves at forsøge at koge suppe på omskrivninger af tidligere hits. Selvom pladen ikke er uden sine skønhedsfejl, beviser den dog, at The Strokes stadig har masser af relevans og levetid foran sig.

1970'erne står for mange som en ikonisk periode for musikken, og Nightlands henter tyk inspiration i periodens synth-lyd. Når det bliver for nostalgisk, bliver det kliché, men når musikken bliver mere unik er det et interessant møde mellem moderne og klassiske lyde.

Danske Dúné er klar med tredje studiealbum, det stadionrockede Wild Hearts. Desværre drukner den før i tiden rastløse, ungdommelige tilgang til musikken i højdramatik, overproduktion og 80’er-klichéer.

Det er et både foruroligende og dragende Los Angeles, der besynges af Dinner. Den maskinelle, synth-bårne postpunk lykkes generelt ganske godt på denne ep, der dog savner en snert af variation.

Twin Shadows andet album er ren 80'er-kitsch, men udført så elegant og professionelt, at det er svært at spore nogen som helst form for ironi. Med masser af synth og rock-guitar bygger albummet bro mellem indie fra i dag og new wave fra 80'erne.

Måske lyder det direkte dumdristigt at tilbringe fredag den 13. i en mørk kælder i selskab med Xiu Xiu. Ikke desto mindre krævede det ikke den store modtagelighed at lade sig lokke i selvpinerisk fordærv af gruppens psykotiske og forskruede, men denne aften også overordentligt dansable bekendelser.