Udsyret, uimponeret og uhyggelig lækkert. Så simpelt kan Tame Impalas debutalbum beskrives. Fine harmonier og snørklede strukturer kombineres elegant med drømmende vokal.
Tirsdag havde mange forladt Roskilde Festival til fordel for Devendra Banhart i København. Her viste han, at han både formår at spille rocket, sjovt, sært, psykedelisk og rørende. I hvert fald i koncertens første to tredjedele.
Jens Blendstrup langsyner sig igennem et psykedelisk beatudspil i Steppeulvenes fodspor og må bl.a. smide tre par tennissko ud.
Den mystiske, shaman-agtige Gonjasufi albumdebuterer med et lille mesterværk, der er et sjældent destilleret sammenkog af alt fra Bollywood til syrerock og wonky.
Syreregns debut album OCD lÃ¥ner (sagde nogen stjæler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60′er-grupper. Det er ikke med det store held.
Anden skive fra Snake & Jet’s Amazing Bullit Band er – som navnet og tidligere meritter antyder – en farverig, boblende og kaotisk oplevelse. Siden debuten er der tilføjet masser af vokal, men derudover er der sgu ikke sket så meget.
Mt. St. Helens Vietnam Band. Et langt og finurligt navn, som kan betyde det meste. Coveret hjælper en smule på vej: Forestillende en slags tapir sovende i grøn-orange blomster ledes tankerne mod de glade 70’ere, hvor alt var muligt, og verden blev udforsket i alle henseender. Det samme gør musikkens ditto på dette debutalbum.
Med Communion har The Soundtrack of Our Lives skabt et kolossalt dobbeltalbum af et format og med en ambition, man meget sjældent oplever. De træder rigtigt på stort set samtlige numre og har i det hele taget skabt et overflødighedshorn, man ikke kan forlange mere af.
Hvis stenet syrerock, grunge, mørk electronica, punk, Black Sabbath og hardcore uden videre kan blandes i en 10 numre lang playliste, når du holder fest, tilhører du den sjældne race, som Hope for Men giver mening for. Dårligt er albummet egentlig ikke. Det er bare virkeligt usammenhængende.
Havde Causa Sui optrÃ¥dt pÃ¥ Gladsaxe Beatklub i slutningen af 60′erne, ville folk sikkert have klaget over, at de var en smule for hÃ¥rde. Free Ride virker nemlig som en hÃ¥rdkogt fortolkning af bandets egne inspirationskilder fra dengang. Men en pokkers god én af slagsen.
The Mutts fra Brighton, England, boltrer sig inden for flere af rockens undergenrer og spiller deres overvejende støjende rock ganske solidt. Alligevel er bandets knap en halv time lange, riff-baserede rock’n'roll-rundtur ikke overrumplende eller specielt interessant.
På deres første studiealbum i næsten fire år byder On Trial på en virkelig stærk omgang syrerock, hvor trippede ekko-guitarer, seje riffs og soulfulde melodier går op i en højere enhed. Psykedelisk rock af højeste klasse.
Den danske kvartet Causa Sui leverer en herlig fortolkning af psykedelisk syrerock og stonerrock. Pladen domineres af lange numre med god plads til udflugter udi ruskende guitarstøj samt langstrakte stemningsmættede passager. Det er overbevisende udført, og helhedsindtrykket er fremragende.
