Tag - syrerock

Plader

Sungrazer: s.t.

Hollandsk heavy-debut med en snert af folk - og af flagrende hippie, som vågner med giganttømmermænd i et alt for varmt telt, den dag man skulle møde på arbejdsformidlingen.

Plader

The Black Angels: Phosphene Dream

På The Black Angels' tredje album har Texas-bandet fundet en lidt mere kompakt og strukturel lyd, uden at det er blevet kedeligt. Pladen indeholder desværre også nogle af de børnesygdomme, som har forhindret det helt store gennembrud.

Plader

Tame Impala: Innerspeaker

Udsyret, uimponeret og uhyggelig lækkert. Så simpelt kan Tame Impalas debutalbum beskrives. Fine harmonier og snørklede strukturer kombineres elegant med drømmende vokal.

Plader

Syreregn: OCD

Syreregns debut album OCD låner (sagde nogen stjæler?) ganske skamfrit deres musikalske og lyriske udtryk fra en stribe højt besungne 60'er-grupper. Det er ikke med det store held.

Plader

Mt. St. Helens Vietnam Band: s.t.

Mt. St. Helens Vietnam Band. Et langt og finurligt navn, som kan betyde det meste. Coveret hjælper en smule på vej: Forestillende en slags tapir sovende i grøn-orange blomster ledes tankerne mod de glade 70’ere, hvor verden blev udforsket i alle henseender. Det samme gør musikken på dette debutalbum.

Plader

The Soundtrack of Our Lives: Communion

Med Communion har The Soundtrack of Our Lives skabt et kolossalt dobbeltalbum af et format og med en ambition, man meget sjældent oplever. De træder rigtigt på stort set samtlige numre og har i det hele taget skabt et overflødighedshorn, man ikke kan forlange mere af.

Plader

Pissed Jeans: Hope for Men

Hvis stenet syrerock, grunge, mørk electronica, punk, Black Sabbath og hardcore uden videre kan blandes i en 10 numre lang playliste, når du holder fest, tilhører du den sjældne race, som Hope for Men giver mening for. Dårligt er albummet egentlig ikke. Det er bare virkeligt usammenhængende.

Plader

Causa Sui: Free Ride

Havde Causa Sui optrådt på Gladsaxe Beatklub i slutningen af 60'erne, ville folk sikkert have klaget over, at de var en smule for hårde. Free Ride virker nemlig som en hårdkogt fortolkning af bandets egne inspirationskilder fra dengang. Men en pokkers god én af slagsen.