Det er 30 år siden, at Vince Clarke forlod Depeche Mode. Nu rotter han sig på ny sammen med sin tidligere bandkollega Martin Gore.
Tag - techno
Modeselektor: Monkeytown
Modeselektors nye, genrehybride udspil er et enormt talentdrevet og velkomponeret bekendtskab. Passager med dødvande gør dog, at pladen især indbyder til at opleve manipulationerne live, når duoen snart lægger vejen forbi Danmark.
Phono Festival 2011, 15.-17.09.11, Odense Offentlige Slagtehuse
Undertoner har været på elektronisk festival i Odense og svedt, danset og fået hyletone i ørerne til Hudson Mohawke, DJ Elephant Power, Ancient Methods, Kelpe, Birdy Nam Nam og T.Raumschmiere.
Sejerø Festival 2011, lørdag 06.08.11, Sejerø
Solen havde forvist skyerne over Sejerø på festivalens andendag, og allerede tidligt på eftermiddag bød udendørsscenen på en broget sammensætning af mere eller mere vellykket eksperimentalmusik. Programmets højdepunkter var dog ikke til at tage fejl af.
Barker & Baumecker, 29.07.11, Trailerpark Festival, København
Den berlinske techno-duo Barker & Baumecker indtog Trailerpark Festivals outdoor-scene med deres dansable techno og minimal. Det var et godt sammenhængende sæt, men ingen stor musikalsk oplevelse.
Roskilde Festival ’11: DJ Koze, 01.07.11, Cosmopol
En anderledes, men fed techno-koncert med tyske DJ Koze kunne man opleve sent fredag på Cosmopol. Allerede inden koncerten skulle begynde klokken 00.00, var der godt gang i festen.
Roskilde Festival ’11: The Malpractice, 29.06.11, Pavilion Junior
Gammelby sang »I am in control,« og det var han altså også. Publikum var kommet i gang, og energien blev holdt på et fint niveau koncerten ud, bortset fra på et lidt afdæmpet ballade-agtigt nummer.
Roskilde Festival ’11: Reptile & Retard, 26.06.11, Pavilion Junior
Selvom Reptile & Retard hverken spillede synderlig varieret eller original elektrorock, var deres liveoptræden på Pavilion Junior insisterende nok til at få hele publikum i omdrejninger.
Kode9 & the Spaceape: Black Sun
Det andet album fra dubstep-stamfaderen Kode9 og hans faste mikrofonkompagnon, the Spaceape, er særdeles helstøbt – og milevidt fra dubsteppens generelle dødsstivhed. En bastung, surrealistisk dystopi, der kalder til kamp.
FCAN: RPEX
Med udgangspunkt i den elektroniske musiks gennembrud i start-90'erne har FCAN i store træk gentaget genren og lavet et album, der i nogen grad smager af netop gentagelse.
The Knife with Mt. Sims & Planningtorock: Seeds
Technotrampere kan snildt finde undskyldning for at plukke æbler til remixene af The Knife-nummeret "Seeds". På med neonfarvede benvarmere og find knæklysene frem fra gemmerne, for nu skal vi en tur til berlinerrave anno 1997.
!!!: Strange Weather, Isn’t It?
Nogle af bandmedlemmerne er skredet fra !!!, og resten har sat sig mageligt i den lyd, der nu engang definerer dem. Velkommen til en doven fest.
Wolfgang Voigt: Freiland Klaviermusik
Freiland Klaviermusik er spændende, men også så tung og svært tilgængelig, at den aldrig rigtig kommer til at fungere.
Roskilde ’10: Eim Ick, 28.06.10, Pavilion Junior
Udenfor var solens varme trykkende. Indenfor i Pavilion-teltet gav Eim Icks sommerbegejstrede, lag på lag-loopfokuserede techno plads til svale dagdrømme.
Manual anbefaler
Manual har i år udgivet ny plade, og hvis du kan lide den, så burde du nok læse Jonas Munks anbefalinger af musik, der har inspireret Manual gennem årene.
Bjørn Svin: Browen
En af dansk electronicas grand old men er tilbage med en plade, der er mørk og alvorlig uden at være voksen på en old måde, og som er god, men uden at være decideret grand.
Autechre i Århus og København
En af 90’ernes helt store elektroniske pionerer var engelske Autechre, der var en betydende faktor for Warps succes som pladeselskab for en ny lyd. Gruppen rykkede sig fra album til album og leverede op gennem årtiet en række klassikere af kold, menneskefjendtlig lyd. Nu er duoen klar med et nyt album med titlen Oversteps den 23. marts, selvfølgelig på Warp. I den forbindelse tager duoen på tour og kommer forbi København 2. april, hvor de spiller på Store Foyerscene i Koncerthuset. En scene duoen selv har efterspurgt at spille på fremfor en af koncertsalene, hvilket må betyde, at de ser lydligt potentiale i det store rum. I Århus spiller de i et mere traditionelt koncertrum, nemlig Voxhall, den 5. april. Tracklisten til Oversteps ser ud, som man kan forvente en Autechre-trackliste: 1. r ess 2. ilanders 3. known(1) 4. pt2ph8 5. qplay 6. see on see 7. Treale 8. os veix3 9. O=0 10. d-sho qub 11. st epreo 12. redfall 13. krYlon 14. Yuop
Culture Box fylder fem år
Det er jo egentlig ikke, fordi Undertoner beskæftiger sig så meget med under- eller overgrunden inden for techno og house, men vi vil da gerne hylde, når en af de vigtigste eksponenter for de genrer fylder fem år. Det gør Culture Box nemlig i år. I fem år har klubben bragt alverdens dj-navne ind fra den absolutte top-elite til deres lokaler i flere niveauer på indre Østerbro. Jeg har selv haft fornøjelsen af at se Mouse on Mars og Silver Apples dér. En lykønskning er så meget mere på plads, når man tænker på, at stedet i en periode var hårdt økonomisk presset, og der stod tvivl om deres fortsatte virke. Men de klarede sig og er uden tvivl et af de vigtigste musiksteder i København. På lørdag den 16. januar hylder de sig selv med et fødselsdags-line-up, der tæller tyske Shed og Ben Klock, amerikanske Teleseen live, svenske Finn of Tomland samt meget mere. Billetterne koster 90 kr. i forsalg og 100 kr. i døren. Undertoner ønsker tillykke og håber på, at det gode arbejde fortsætter fem år mere.
Fuck Buttons: Tarot Sport
Den anmelderroste engelske duo skruer ned for chokfaktoren og op for imødekommenheden på sit andet album. Der er flere synths, mere melodimateriale og stærkere appel til hofterne. Et mere end vellykket rumfarts-rave.
Gratis STRØM og podcast
På tirsdag den 11. august starter den elektroniske festival STRØM i København og tilbyder resten af ugen masser af gratis musik til folket. Det er tredje gang, at festivalen bliver afholdt, og den byder i år på koncerter med bl.a. The Field, Flying Lotus, Pan Sonic, Kim Hiorthøy og en masse andre danske og udenlandske navne. I den forbindelse har folkene bag podcast-serien “Ultra FM : Transmissions of Exploratory Music” talt med projektleder Rikke Frisk og kuratorerne Carl Emil Amundsen og Pernille Krog Mogensen for at få et indblik i arbejdet bag festivalen. Den podcast kan downloades direkte kvit og frit fra Musikbibliotek.dk’s Hørbar-side. Podcasten er desuden krydret med sange fra nogle af de optrædende kunstnere, så man kan blive inspireret til at gå på opdagelse i det elektroniske slaraffenland.