Tag - techno

Lindstrøm har genopdaget og indirekte genfortolket Manuel Göttschings banebrydende mesterværk, E2-E4, fra 1984. En kosmisk plade med myldrende, elektroniske toner, der i et langt svæv virker beroligende uden at kede. Og man kan endda danse til det, hvis man har lyst.

Pladekøbere, der holdt af Clarks seneste album pga. den tilbagelænede stil, kan godt forberede sig på et chok. Den engelske musiker fokuserer nu på hårdtpumpede, skræmmende beats og kradserier. Men bliv hængende, for Clarks musik er velproduceret og imponerende.

Oppe i Norge, der boede tre trolde. I 1973 fik de selskab af Kim Hiorthøy, som med sit seneste album endnu en gang viser, at han er et stort legebarn med musikalsk tæft. Gennem elleve skæringer forfører han lytteren med akustisk elektronika, der er naiv og fantastisk charmerende. Selv troldene danser med.

Plader

SGNL_FLTR: Chrono

Danny Kreutzfeldt er mest kendt som noise-musiker. Men han laver også musik under en række pseudonymer. Et af dem er SGNL_FLTR, og det bruger Danny Kreutzfeldt, når han laver minimalistisk, mørk techno. Chrono er hans andet SGNL_FLTR-album, men det virker som en famlende debut.

Da technoen var ung og grøn i midt-90'erne, væltede det ud med spændende og grænsesøgende mix og compilations, men i dag er der unægtelig længere mellem snapsene. Derfor er det glædeligt, at Sutekh præsenterer os for et velvalgt udvalg af 12"-singler udgivet på hans eget label.

Det har taget de to brødre i Bitstream 10 år at færdiggøre deres debutalbum, og den dystre og tunge techno-electro præges da også af mange års lag på lag. Og det er faktisk en af svaghederne på Domestic Economy 7 – der er ofte for mange elementer for ørerne og for få pauser.

Plader

Rumpistol: s.t.

Med sin indbydende, blide elektroniske boblen og skratten byder Rumpistol på en behagelig og særdeles velspillet, om end en smule kedelig debutplade. Endnu en gang har nattens længde overrasket mig.