Tag - The New Pornographers

Koncerter

Destroyer, 28.11.12, Lille Vega, København

I deres bedste øjeblikke leverede Dan Bejar og band den helt forrygende blanding af stemningsmættede lydflader, messingblæser-ekstravaganza, skarpsindig lyrik og indsmigrende pop, som Destroyer mestrer så godt. Desværre bar koncerten også præg af, at bandet har haft en meget hektisk tourkalender i 2012.

Nyheder

Fredagsvideo: New Pornographers: “Your Hands (Together)”

Tilbage i februar kunne vi afsløre, at The New Pornographers var på vej med et nyt album og allerede havde den første single klar. Den hedder “Your Hands (Together)”, og nu har de lavet en video til sangen i anledning af, at albummet er udkommet. Og det er en dejlig koreograferet video, hvor hver bevægelse passer perfekt med musikken. Men der er alligevel noget sært ved det. For det er jo ikke dansere, der optræder i videoen, men derimod kung-fu-specialister og ninjaer. Jeg vil tro, at de fleste drenge (og sikkert også nogle piger) på et tidspunkt i deres barndom har drømt om at blive karatekonge efter at have set datidens populære kung fu-film, om den så hed “Enter the Dragon” eller “American Ninja”. Men karatekongerne i den her video laver altså nogle særprægede moves, som jeg har svært ved at se anvendeligheden ved i nærkamp. God weekend!

Nyheder

Nyt fra The New Pornographers

Dan Bejar, Neko Case og resten af det canadiske powerpopslæng The New Pornographers er klar med første udspil fra deres kommende album Together. Det skriver Stereogum. “Your Hands (Together)” hedder det første nummer, som netop er kommet online hos Matador Records. Og ikke overraskende er det da også Matador Records, der udgiver albummet den 4. maj. Som altid er det den bundsolide melodi, der er grundpillen hos The New Pornographers. Det og så et solidt udvalg af dyr og natur i og omkring studiet. Trackliste 1. Moves 2. The Crash Years 3. Your Hands (Together) 4. Silver Jenny Dollar 5. Sweet Talk, Sweet Talk 6. My Shepherd 7. If You Can’t See My Mirrors 8. Up In The Dark 9. Valkyrie In The Roller Disco 10. A Bite Out Of My Bed 11. Daughters Of Sorrow 12. We End Up Together Lyt til “Your Hands (Together)” (via Stereogum) [AUDIO:(Together).mp3]

Nyheder

Wolf Parade udgiver nyt album

En af Canadas fineste indierock-eksportvarer, Wolf Parade, ser ud til at blive klar med en opfølger til At Mount Zoomer i 2010. Det har Prefix Mag snuset sig frem til på denne fanside. En mail fra Arlen Thompson kommer med følgende udtalelse: »Det går godt med pladen. Vi er lige begyndt på sangskrivning. Vi vil begynde at indspille i studiet Hotel2Tango i slutningen af februar og prøve at have albummet færdigt tidlig forår.« Det er glædeligt at høre, at der stadig er tid til Wolf Parade, for Dan Boeckner har haft travlt med plade og tour med Handsome Furs i år, og ligeledes har Spencer Krug haft travlt med Sunset Rubdown foruden sit projekt med Swan Lake, der tæller Dan Bejar fra Destroyer og The New Pornographers og Carey Mercer fra Frog Eyes, og som også har udgivet et album i år. Well, hvis man har svært ved at få nok af den scene, så er der i hvert fald også noget at glæde sig til i 2010.

Plader

Swan Lake: Enemy Mine

Swan Lake har med deres andet album, Enemy Mine, lavet et broget og glimtvist smukt album, der bevæger sig rundt blandt folk, rock og indierock, men aldrig rigtig finder sin plads.

Plader

Neko Case: Middle Cyclone

Neko Case udbygger med Middle Cyclone sit dybt personlige bagkatalog med endnu en gennemført plade med usædvanlige tekster og sære sange, og endnu en gang er resultatet sært utilfredsstillende.

Nyheder

Nyt album fra New Pornographers-frontmand A.C. Newman

Nyt album fra New Pornographers-frontmand A.C. Newman Frontmanden fra indiepoppers The New Pornographers A. C. Newman er klar med opfølgeren til Slow Wonder fra 2004. Den kommer til at hedde Get Guilty og skulle være i handlen d. 20. januar ifølge Matador, der udgiver den. Der er gæsteoptrædener af Jon Wurster fra Superchunk, Mates of State og Nicole Atkins, men det skulle jo gerne være de gode melodier, der sælger albummet.

Plader

The New Pornographers: Challengers

The New Pornographers' fjerde album er deres mest afdæmpede, men det er der bestemt ikke noget galt i. Bandet har for det meste godt styr på sangskrivningen og leverer et glimrende powerpop-album – også selv om Destroyers Dan Bejar ikke er kommet særligt godt af sted med at skrive sin lille håndfuld sange.

Plader

Destroyer: Destroyer’s Rubies

Destroyer lyder mere som et band end nogen sinde før, og Destroyer's Rubies viser en åben, legende og dynamisk sangsstruktur langt fra det snævre melodifokus på forgængeren Your Blues. Selv om albummet har skønhedsfejl rundt omkring, er Dan Bejar på ny helt fremme i kapløbet om årets bedste udgivelse.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2005

Samfundsudviklingen og ikke mindst dens hastighed forandrer konstant vaner og traditioner. Men der er bare nogle ting, der ikke kan pilles ved – eksempelvis mediernes juletraditioner: Enhver sportsredaktion med respekt for sig selv kårer årets største sportspræstationer. Enhver tv-station med respekt for sig selv opsummerer mellem jul og nytår, hvad den royale familie fik tiden til at gå med, mens apanagen rullede ind på kontoen. Ethvert musikmagasin med respekt for sig selv udnævner årets bedste plader. Eller gør det? For er det egentlig respektfuldt eller -løst at rangordne plader og sige, at plade A lige præcis var to pladser bedre end plade B? Hvordan kan man overhovedet holde en garagerock- og en ambient-plade op imod hinanden og udråbe én af dem som vinder? Nogen vil måske spørge, om det ikke netop er dét, Undertoner gør hver eneste dag ved at sætte karakterer på de plader, vi anmelder – altså at gøre noget så udefinérbart og ikke-målbart som musik til genstand for en opmåling. Til den anke er der kun at svare: ja. Men i de daglige anmeldelser er det den enkelte plade, der bliver bedømt. Måske sammenligner anmelderen den med andre plader inden for samme stilart, men hun holder sig fra at lægge freak-folk i den ene vægtskål og old school-hiphop i den anden. De enkelte karaktergivninger forholder sig altså aldrig til hele den øvrige produktion af plader i løbet af året, men til albummets kvalitet i sig selv. Kunne man så ikke lave listen over årets bedste plader på andre måder? Helt sikkert. Vi kunne for eksempel lade være med at nummerere pladerne med tallene 1 til 20 og bare lade dem stå i alfabetisk rækkefølge. Vi kunne også droppe at lade hver enkelt anmelder komme med en årsliste for i stedet at lave en liste over de plader, der fik høje karakterer i løbet af året. Men her ville vi løbe ind i det “problem”, at nogle plader faktisk viser sig at falme, når der er gået et halvt år, og måske ikke længere helt fortjener den karakter, de fik. Samtidig vil den model fjerne muligheden for, at Undertoners redaktion kan udtale sig som et fællesskab. Uanset indvendingerne har vi valgt at lave traditionelle årslister med alle disses styrker og svagheder. Og igen i år er en række plader blevet forment adgang til listen på trods af førstepladser hos en af skribenterne: Oneida: The Wedding, Jaga Jazzist: What We Must og Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs. Se kommentarer til nogle af de plader, vi ikke nåede at anmelde i 2005, i vores opsamlingsheat. Vinderen af den danske liste var særdeles suveræn, mens den udenlandske liste blev meget tæt. De 22 skribenter, der stemte på udenlandske plader, valgte intet mindre end 110 forskellige udgivelser, og det gjorde resultatet temmelig uforudsigeligt. Eller gjorde det? Det må vi nok hellere lade være op til læserne. Her er de i hvert fald: 10 danske og 20 udenlandske plader som Undertoners redaktion i fællesskab har vurderet som årets bedste udgivelser. De danske 10 Lack: Be There Pulse 9 Spleen United: Godspeed into the Mainstream 8 Olesen Olesen: Solsort og forstærker 7 Manual: Azure Vista 6 The Raveonettes: Pretty in Black 5 Jens Unmack: Vejen hjem fra rock’n’roll 4 I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy 3 Figurines: Skeleton 2 Diefenbach: Set & Drift 1 Mew: And the Glass Handed Kites De udenlandske 20 Depeche Mode: Playing the Angel 19 Earth: Hex or Printing in the Infernal Method 18 Kaiser Chiefs: Employment 17 Boards of Canada: The Campfire Headcase 16 The Mountain Goats: The Sunset Tree 15 Clap Your Hands Say Yeah: s.t. 14 New Pornographers: Twin Cinema 13 Caribou: The Milk of Human Kindness 12 Bright Eyes: Digital Ash in a Digital Urn 11 Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary 10 Rufus Wainwright: Want Two 9 Franz Ferdinand: You Could Have It So Much Better 8 Devendra Banhart: Cripple Crow 7 Broadcast: Tender Buttons 6 (Smog): A River Ain’t Too Much to Love 5 Okkervil River: Black Sheep Boy 4 Animal Collective: Feels 3 Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now 2 Bright Eyes: I’m Wide Awake It’s Morning 1 Sufjan Stevens: Illinois