Tag - vokalharmonier

Durand Jones & The Indications charmerer med sjælfulde vokalharmonier, imponerer med stærke tekster og kombinerer lyden af klassisk r’n’b og soul med en nutidig nerve og energi på en måde, der giver rigtig, rigtig god mening.

De klassiske indierockere fra Champs bakser på deres debutalbum grumset folkpop sammen med en række fremragende melodier og giver slutteligt det hele et mystisk gospelpræg. Det er originalt og modigt, men lige en tand for selvhøjtideligt.

Amerikanske Julianna Barwick leverer med Nepenthe et ambient, æterisk og intimt album, hvor loopede vokaler og konturløse arrangementer skaber en meditativ stemning. En elegisk eliksir, der desværre ikke helt har den rette virkning.

De folkelige børn af tiden skal på deres andet udspil bevise, at de ikke kun er et produkt af andre bands. Det gør de på en både dyster og harmonisk måde.

Plader

Jaill: Traps

Kombinationen af dansende surf - og sommerrock og dystre melankolske tekster fungerer godt på Jails tredie albumudspil. Revolutionerende er det dog ikke.

Det var ikke ret mange, der var så heldige at overvære den britiske duo Slow Clubs første koncert i København. Men vi, der var der, fik en veldoceret blanding af garagerock, vokalharmonier og retropop. Og det føltes, som om det var noget ganske særligt.

Altid aktive Alcoholic Faith Mission forbliver et yderst rart bekendtskab på den nye plade, Ask Me This, der viser et gnistrende ambitiøst og dynamisk band.

En times fin, men ikke overvældende lo-fi er, hvad det er blevet til for Ganglians på deres anden plade.

Der vises flotte takter på debutalbummet fra det danske sidestykke til Fleet Foxes. Idéerne er gode og talentet til stede. Nu mangler de bare at lære at tegne uden for stregerne og overraske.

Andet album fra de svenske slowfolkere byder på stedvise tekstlige spinatvandringer og behagelige, men søvndyssende kompositioner.

Helplessness Blues tager sekstetten fra Seattle i store træk den musikalske tråd fra debuten op – dog med nogle nye tiltag, som bestemt ikke gør pladen mindre interessant.

Skal musik være opbyggende? Er det skønne det samme som det perfekte? Kan man få overdosis af kærlighed? Hymns from Ninevehs andet album er smukt, men mangler en skønhedsfejl.

boeger