Tag - vokalharmonier

Plader

Champs: Down Like Gold

De klassiske indierockere fra Champs bakser på deres debutalbum grumset folkpop sammen med en række fremragende melodier og giver slutteligt det hele et mystisk gospelpræg. Det er originalt og modigt, men lige en tand for selvhøjtideligt.

Plader

Julianna Barwick: Nepenthe

Amerikanske Julianna Barwick leverer med Nepenthe et ambient, æterisk og intimt album, hvor loopede vokaler og konturløse arrangementer skaber en meditativ stemning. En elegisk eliksir, der desværre ikke helt har den rette virkning.

Plader

Jaill: Traps

Kombinationen af dansende surf - og sommerrock og dystre melankolske tekster fungerer godt på Jails tredie albumudspil. Revolutionerende er det dog ikke.

Koncerter

Slow Club, 30.11.11, Beta, København

Det var ikke ret mange, der var så heldige at overvære den britiske duo Slow Clubs første koncert i København. Men vi, der var der, fik en veldoceret blanding af garagerock, vokalharmonier og retropop. Og det føltes, som om det var noget ganske særligt.

Plader

Let Me Play Your Guitar: s.t.

Der vises flotte takter på debutalbummet fra det danske sidestykke til Fleet Foxes. Idéerne er gode og talentet til stede. Nu mangler de bare at lære at tegne uden for stregerne og overraske.

Plader

Hymns from Nineveh: s.t.

Skal musik være opbyggende? Er det skønne det samme som det perfekte? Kan man få overdosis af kærlighed? Hymns from Ninevehs andet album er smukt, men mangler en skønhedsfejl.

Plader

The Rumour Said Fire: The Arrogant

P3's folk-yndlinge gør det igen. Kunne man lide ep'en The Life and Death of a Male Body, skal man straks ile ned til sin lokale pladepusher, for The Arrogant er endnu et godt bud på amerikansk-inspireret folk fra fire danske unge mænd med skæve hjerter.

Plader

Pellumair: Summer Storm

Folkrock med inspiration fra støj- og shoegazerrock. Dét er formlen bag Pellumairs lovende debut. Duoen er bedst, når den elektriske guitar krydrer de akustisk-orienterede melodier med de rette doser støj og tunge riffs – men allerbedst når de to lyse stemmer folder sig ud i smukke vokalharmonier.

Plader

Diefenbach: Set & Drift

Dette tredje album fra Diefenbach er på en måde deres andet debutalbum. I hvert fald er det bandets første plade som regulært rockband, og overgangen til sang-omkvæd-strukturen er gået udmærket. Guitarerne er blevet tæmmet lige rigeligt, men til gengæld er vokalerne fremragende.