Di Garbi leverede en velspillet og til tider smuk oplevelse i spektakulære omgivelser, der på trods ikke skabte forløsning
Tag - vokalharmonier
Durand Jones & The Indications: American Love Call
Durand Jones & The Indications charmerer med sjælfulde vokalharmonier, imponerer med stærke tekster og kombinerer lyden af klassisk r’n’b og soul med en nutidig nerve og energi på en måde, der giver rigtig, rigtig god mening.
Champs: Down Like Gold
De klassiske indierockere fra Champs bakser på deres debutalbum grumset folkpop sammen med en række fremragende melodier og giver slutteligt det hele et mystisk gospelpræg. Det er originalt og modigt, men lige en tand for selvhøjtideligt.
NovemberDecember: From the Swing, Into the Deep
NovemberDecember tager med begrænset succes den handske op, som The Rumour Said Fire har smidt.
Vind billetter til Julianna Barwick på Jazzhouse
Julianna Barwick har Island med i tasken, når hun besøger Jazzhouse 20. oktober. Vil du med? Så quiz løs.
Julianna Barwick: Nepenthe
Amerikanske Julianna Barwick leverer med Nepenthe et ambient, æterisk og intimt album, hvor loopede vokaler og konturløse arrangementer skaber en meditativ stemning. En elegisk eliksir, der desværre ikke helt har den rette virkning.
Local Natives: Hummingbird
De folkelige børn af tiden skal på deres andet udspil bevise, at de ikke kun er et produkt af andre bands. Det gør de på en både dyster og harmonisk måde.
Jaill: Traps
Kombinationen af dansende surf - og sommerrock og dystre melankolske tekster fungerer godt på Jails tredie albumudspil. Revolutionerende er det dog ikke.
Slow Club, 30.11.11, Beta, København
Det var ikke ret mange, der var så heldige at overvære den britiske duo Slow Clubs første koncert i København. Men vi, der var der, fik en veldoceret blanding af garagerock, vokalharmonier og retropop. Og det føltes, som om det var noget ganske særligt.
Alcoholic Faith Mission: Ask Me This
Altid aktive Alcoholic Faith Mission forbliver et yderst rart bekendtskab på den nye plade, Ask Me This, der viser et gnistrende ambitiøst og dynamisk band.
Ganglians: Still Living
En times fin, men ikke overvældende lo-fi er, hvad det er blevet til for Ganglians på deres anden plade.
Let Me Play Your Guitar: s.t.
Der vises flotte takter på debutalbummet fra det danske sidestykke til Fleet Foxes. Idéerne er gode og talentet til stede. Nu mangler de bare at lære at tegne uden for stregerne og overraske.
Roskilde Festival ’11: Julianna Barwick, 03.07.11, Gloria
Den amerikanske sangerindes manende lag-på-lag-kompositioner er ikke just gængs festivalmusik, men hendes solokorværker fungerede overraskende godt. Dårlig lyd og en lige vel lang spilletid trak dog ned.
Roskilde Festival ’11: Hymns From Nineveh, 02.07.11, Odeon
Hymns From Nineveh var begejstrede og begejstrede selv, mens de leverede et par stærke øjeblikke i en koncert med ellers lige lovlig meget fyldstof.
Roskilde Festival ’11: Valby Vokalgruppe, 01.07.11, Gloria
Brug for simultant at kunne høre to koncerter med et halvt øre? Roskilde Festival har løsningen, og den hedder Gloria.
Roskilde Festival ’11: Kirsten & Marie, 27.06.11, Pavilion Junior
Duoens folkpop var sød, charmerende og fint understøttet af velafbalancerede strygere. Vokalharmonierne var strålende, men kunne ikke helt skjule, at tvillingerne stadig mangler et par gode sange mere.
Brothers of End: Mount Inside
Andet album fra de svenske slowfolkere byder på stedvise tekstlige spinatvandringer og behagelige, men søvndyssende kompositioner.
Fleet Foxes: Helplessness Blues
På Helplessness Blues tager sekstetten fra Seattle i store træk den musikalske tråd fra debuten op – dog med nogle nye tiltag, som bestemt ikke gør pladen mindre interessant.
Alcoholic Faith Mission: And the Running with Insanity EP
Nogle gange kan musik blive så skematisk vellydende, at den forbliver et overfladisk bekendskab og aldrig efterlader et varigt indtryk. Det er langt hen ad vejen tilfældet med Alcoholic Faith Missions ep.
Hymns from Nineveh: s.t.
Skal musik være opbyggende? Er det skønne det samme som det perfekte? Kan man få overdosis af kærlighed? Hymns from Ninevehs andet album er smukt, men mangler en skønhedsfejl.
Valby Vokalgruppe: De syv mundes fest
En række kvinder fra den danske musikundergrund laver stemmeeksperimenter, der både udfordrer og appellerer til øret. Syv stemmer, en tromme, intet andet.
The Rumour Said Fire: The Arrogant
P3's folk-yndlinge gør det igen. Kunne man lide ep'en The Life and Death of a Male Body, skal man straks ile ned til sin lokale pladepusher, for The Arrogant er endnu et godt bud på amerikansk-inspireret folk fra fire danske unge mænd med skæve hjerter.
The Norman Conquest: s.t. EP
Ærlig og redelig pop på denne ep med tre sange. Man får ikke meget for pengene, men er man til gedigen radiopop, kunne man måske få hang til The Norman Conquests poppede sangunivers.
South: Adventures in the Underground Journey to the Stars
Elektronisk poprock med flair for den gode melodi er godt. Men når den gode melodi er blevet hørt så mange gange før fra mange andre og bedre bands, er det svært ikke at kede sig sammen med South.
Pellumair: Summer Storm
Folkrock med inspiration fra støj- og shoegazerrock. Dét er formlen bag Pellumairs lovende debut. Duoen er bedst, når den elektriske guitar krydrer de akustisk-orienterede melodier med de rette doser støj og tunge riffs – men allerbedst når de to lyse stemmer folder sig ud i smukke vokalharmonier.
Diefenbach: Set & Drift
Dette tredje album fra Diefenbach er på en måde deres andet debutalbum. I hvert fald er det bandets første plade som regulært rockband, og overgangen til sang-omkvæd-strukturen er gået udmærket. Guitarerne er blevet tæmmet lige rigeligt, men til gengæld er vokalerne fremragende.