Tag - Wildbirds & Peacedrums

Sangerinden fra Wildbirds & Peacedrums drypper drævende blodspor på sit soloalbum, og blodsporet danner et omrids af Nina Simone i et abstrakt øjeblik.

Onsdag er dagen, hvor Roskilde Festival offentliggør nye navne. Denne onsdag er temaet det store kontinent i syd, idet festivalen præsenterer, hvad de selv beskriver som en afrikansk gadefest.

Duoens nyeste album består af de to ep’er Retina og Iris, og på trods af at der på hver af ep’erne er distinkte omdrejningspunkter i kirkekor og steelpan, er der samme minimale lyd og affektive stemning gennem hele albummet.

Duoen Wildbirds & Peacedrums, bestående af det svenske ægtepar Mariam Wallentin og Andreas Werliin, udgiver snart hele to nye vinyl-ep’er. Den første udgives den 10. maj og får titlen Retina. Omkring en måned senere udgiver duoen den anden ep, Iris, der ligesom sin søster indeholder fem numre. Retina er med kor, formentlig Schola Cantorum Reykjavík Chamber Choir, som bandet turnerer med netop nu. På deres hjemmeside beskriver Wallentin og Werliin Retinas lyd som »våd og stor og dramatisk.« Iris har derimod olietønder og baslyd og skulle være mere tør og stille. Men bandet beskriver, at de to vinyludgivelser hører sammen. Duoen er kendt for deres kraftfulde, nedbarberede udtryk, ofte kun med Mariam Wallentins sjælfulde, næsten primale sang og Andreas Werliins dramatiske trommespil. Sidste album fra parret var det meget roste album, The Snake, fra 2008. Den 20. maj spiller duoen med kor under navnet Wildbirds & Peacedrums with Voices i Copenhagen Jazzhouse i København. Som en forsmag på de kommende søskendeudgivelser har Wildbirds & Peacedrums offentliggjort en lille video, der kan ses her.

I en orgiastisk, symbiotisk superperformance spillede Wildbirds & Peacedrums med et nærvær, en vildskab og en intensitet, der lagde både mikrofon og mikrofonstativ ned. Denne koncert vil længe stå som en af de stærkeste oplevelser i min koncertportefølje.

Undertoners bud på de bedste plader fra ind- og udland i 2008. Et år uden tydelige musikalske tendenser, men med masser af comebacks og spændende musikalske oplevelser. Og en spraglet årsliste, der viser spændevidden i Undertoners redaktion.

En umanerligt smuk og skræmmende dyb kvindevokal møder et tribalt rytmeritual og udfolder sparsomme arrangementer, der netop styrkes via deres minimalisme. Med få virkemidler slås et afgrundsdybt hul i luften, der suger alt lys ind i intime omgivelser.

"Hvis der var indianere i Nordsverige, ville de lyde sådan her." Så kort og præcist beskrev en ven lyden af Wildbirds & Peacedrums. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om det ubetinget er en god ting? Dertil er svaret lige så kort og præcist: Nej, ikke ubetinget.