Tag - Wolf Parade

Nyheder

Wolf Parade til Lille Vega

I de sidste par dage er en række stærke navne blevet føjet til Vegas koncertprogram for de kommende måneder, og i går blev endnu et kompetent navn tilføjet. Denne gang drejer det sig om canadiske Wolf Parade, der lægger vejen forbi Lille Vega den 27. september for at promovere deres kommende albumudspil med titlen EXPO 86. Bandet blev oprindeligt dannet i 2003 i Montreal, hvor også Arcade Fire har deres udspring. Deres første album, Apologies to the Queen Mary, fra 2005 blev af stort set alle musikpublikationer udråbt til et hovedværk inden for canadisk rock, og bandet kom herefter til at indtage en prominent plads blandt Canadas toneangivende indierockbands, såsom Arcade Fire, Broken Social Scene og Stars. Alt i alt er der lagt op til en forhåbentlig, fremragende koncertoplevelse. Billetter kan købes via Billetlugen.

Nyheder

Wolf Parade udgiver dobbeltalbum…måske

I december opsnusede Prefix Mag, at der var nyt Wolf Parade-album på vej. Nu har de fundet ud af, at bandet allerede har indspillet alle sangene, og der er så mange gode, at de overvejer at udgive et dobbelt-album. Albummet bliver en opfølger til At Mount Zoomer fra 2008 og udkommer på Sub Pop den 29. juni, hvis alt går vel. Men først skal de finde ud af, hvordan de vil udgive de 15 sange, de har indspillet, som varer over 80 minutter til sammen. Overvejelserne går på et album og en ep eller en dobbelt-udgivelse. At skære noget af fedtet fra, er ikke en mulighed, da de ikke selv mener, der er svage numre i mellem. Vi får se. I øvrigt kan det nævnes, at Hadji Bakara, der var med til at danne bandet, er gået ud for at skrive en Ph.d. Om det er derfor, at Dan Boeckner og Dante DeCaro mest spiller keyboards på pladen, så det lyder i retning af Depeche Mode, er uvist.

Nyheder

Wolf Parade udgiver nyt album

En af Canadas fineste indierock-eksportvarer, Wolf Parade, ser ud til at blive klar med en opfølger til At Mount Zoomer i 2010. Det har Prefix Mag snuset sig frem til på denne fanside. En mail fra Arlen Thompson kommer med følgende udtalelse: »Det går godt med pladen. Vi er lige begyndt på sangskrivning. Vi vil begynde at indspille i studiet Hotel2Tango i slutningen af februar og prøve at have albummet færdigt tidlig forår.« Det er glædeligt at høre, at der stadig er tid til Wolf Parade, for Dan Boeckner har haft travlt med plade og tour med Handsome Furs i år, og ligeledes har Spencer Krug haft travlt med Sunset Rubdown foruden sit projekt med Swan Lake, der tæller Dan Bejar fra Destroyer og The New Pornographers og Carey Mercer fra Frog Eyes, og som også har udgivet et album i år. Well, hvis man har svært ved at få nok af den scene, så er der i hvert fald også noget at glæde sig til i 2010.

Plader

Swan Lake: Enemy Mine

Swan Lake har med deres andet album, Enemy Mine, lavet et broget og glimtvist smukt album, der bevæger sig rundt blandt folk, rock og indierock, men aldrig rigtig finder sin plads.

Plader

Handsome Furs: Face Control

Der har været store forventninger til Handsome Furs’ nye album på alverdens blogs. Hype er én ting. En ting, som alle canadiske bands efterhånden har prøvet på egen krop, efter Arcade Fire udgav Funeral. Spørgsmålet er, om man kan leve op til den.

Plader

Wolf Parade: At Mount Zoomer

Wolf Parade er omsider klar med opfølgeren til sin roste debut, Apologies to the Queen Mary. At Mount Zoomer mangler dog desværre meget af den kant og spøgelsesagtige kuldegysningseffekt, bandet gjorde os forvænte med på debuten.

Plader

Handsome Furs: Plague Park

En smadret elguitar, excentrisk stemmeføring og en trommeboks. Mange flere elementer har Wolf Parades Dan Boeckner og hans forlovede ikke tilladt at medvirke på duoens debut. Det stiller høje krav til sangenes kvalitet – krav, som ikke helt indfries.

Plader

Swan Lake: Beast Moans

På papiret er Swan Lake et musikalsk drømmehold, bestående af tre stjerner fra den canadiske indierock-scene. Men ret beset er de 13 sange på debutpladen Beast Moans ikke det opløftende bekendtskab, man kunne håbe på. Sangene er ordinære og skjules bag et slør af prætentiøs, ustruktureret larm.

Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2005

Samfundsudviklingen og ikke mindst dens hastighed forandrer konstant vaner og traditioner. Men der er bare nogle ting, der ikke kan pilles ved – eksempelvis mediernes juletraditioner: Enhver sportsredaktion med respekt for sig selv kårer årets største sportspræstationer. Enhver tv-station med respekt for sig selv opsummerer mellem jul og nytår, hvad den royale familie fik tiden til at gå med, mens apanagen rullede ind på kontoen. Ethvert musikmagasin med respekt for sig selv udnævner årets bedste plader. Eller gør det? For er det egentlig respektfuldt eller -løst at rangordne plader og sige, at plade A lige præcis var to pladser bedre end plade B? Hvordan kan man overhovedet holde en garagerock- og en ambient-plade op imod hinanden og udråbe én af dem som vinder? Nogen vil måske spørge, om det ikke netop er dét, Undertoner gør hver eneste dag ved at sætte karakterer på de plader, vi anmelder – altså at gøre noget så udefinérbart og ikke-målbart som musik til genstand for en opmåling. Til den anke er der kun at svare: ja. Men i de daglige anmeldelser er det den enkelte plade, der bliver bedømt. Måske sammenligner anmelderen den med andre plader inden for samme stilart, men hun holder sig fra at lægge freak-folk i den ene vægtskål og old school-hiphop i den anden. De enkelte karaktergivninger forholder sig altså aldrig til hele den øvrige produktion af plader i løbet af året, men til albummets kvalitet i sig selv. Kunne man så ikke lave listen over årets bedste plader på andre måder? Helt sikkert. Vi kunne for eksempel lade være med at nummerere pladerne med tallene 1 til 20 og bare lade dem stå i alfabetisk rækkefølge. Vi kunne også droppe at lade hver enkelt anmelder komme med en årsliste for i stedet at lave en liste over de plader, der fik høje karakterer i løbet af året. Men her ville vi løbe ind i det “problem”, at nogle plader faktisk viser sig at falme, når der er gået et halvt år, og måske ikke længere helt fortjener den karakter, de fik. Samtidig vil den model fjerne muligheden for, at Undertoners redaktion kan udtale sig som et fællesskab. Uanset indvendingerne har vi valgt at lave traditionelle årslister med alle disses styrker og svagheder. Og igen i år er en række plader blevet forment adgang til listen på trods af førstepladser hos en af skribenterne: Oneida: The Wedding, Jaga Jazzist: What We Must og Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs. Se kommentarer til nogle af de plader, vi ikke nåede at anmelde i 2005, i vores opsamlingsheat. Vinderen af den danske liste var særdeles suveræn, mens den udenlandske liste blev meget tæt. De 22 skribenter, der stemte på udenlandske plader, valgte intet mindre end 110 forskellige udgivelser, og det gjorde resultatet temmelig uforudsigeligt. Eller gjorde det? Det må vi nok hellere lade være op til læserne. Her er de i hvert fald: 10 danske og 20 udenlandske plader som Undertoners redaktion i fællesskab har vurderet som årets bedste udgivelser. De danske 10 Lack: Be There Pulse 9 Spleen United: Godspeed into the Mainstream 8 Olesen Olesen: Solsort og forstærker 7 Manual: Azure Vista 6 The Raveonettes: Pretty in Black 5 Jens Unmack: Vejen hjem fra rock’n’roll 4 I Am Bones: Wrong Numbers Are Never Busy 3 Figurines: Skeleton 2 Diefenbach: Set & Drift 1 Mew: And the Glass Handed Kites De udenlandske 20 Depeche Mode: Playing the Angel 19 Earth: Hex or Printing in the Infernal Method 18 Kaiser Chiefs: Employment 17 Boards of Canada: The Campfire Headcase 16 The Mountain Goats: The Sunset Tree 15 Clap Your Hands Say Yeah: s.t. 14 New Pornographers: Twin Cinema 13 Caribou: The Milk of Human Kindness 12 Bright Eyes: Digital Ash in a Digital Urn 11 Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary 10 Rufus Wainwright: Want Two 9 Franz Ferdinand: You Could Have It So Much Better 8 Devendra Banhart: Cripple Crow 7 Broadcast: Tender Buttons 6 (Smog): A River Ain’t Too Much to Love 5 Okkervil River: Black Sheep Boy 4 Animal Collective: Feels 3 Antony and the Johnsons: I Am a Bird Now 2 Bright Eyes: I’m Wide Awake It’s Morning 1 Sufjan Stevens: Illinois

Plader

Wolf Parade: Apologies to the Queen Mary

At råbe 'ulven kommer' vil hverken sætte hyrdedrengen Peter eller nogen andre i dårligt lys. Det vil langt hellere vække begejstring end furore – i hvert fald når der er tale om de canadiske ulve i Wolf Parade. Deres debutplade, Apologies to the Queen Mary, er nemlig intet mindre end pragtfuld!