Det er sjældent et godt tegn, når en pressemeddelelse er fyldt med søgte musikalske lovprisninger, der for det første ikke svarer til musikkens niveau, og for det andet ikke rigtig siger noget som helst. Side om side med referencer til både Dandy Warhols og shoegazer-scenen samt en erklæring om Eloquents motto, der reelt bare er en fordansket udgave af Do It Yourself-filosofien, diskes der i bandets pressemeddelelser op med et overflødighedshorn af overflødige udtryk: “højkvalitetsmæssige stykker musik,” “raffinerede udtryk” og “fin mikstur” har denne gang afløst sidste års “100 % seriøs” og “oprindelige pop/rock nerve”. Ikke synderlig originalt, men det er måske også for meget at forvente af en pressemeddelelse – især når musikken heller ikke rigtig er det.
Dette eksemplificeres bedst ved “Vol. 01”, der er radiorock, når det er allermest typisk – blot uden nævneværdig melodisk tæft. Undervejs i sangen sætter Eloquent godt nok tempoet ned og forsøger sig med lidt vellyd, men hurtigt finder trommerne på tåkrummende vis tilbage til et forudsigelige. Samme uheldige overgang til sidste omkvæd findes desværre også i “Soho”, hvor sangen sættes helt forkert i gang efter et pludseligt tomrum, netop som c-stykket var begyndt at vise potentiale. Sangen er med sin fortræffelige backingvokal ellers demoens klart bedste nummer og leder ligesom “Meet Me Tonight” tankerne hen på Superheroes.
Begge numre skæmmes godt nok af tekster som »you went away too far / I wonder where you are / I wonder who’s with you / My envyness just flew / So I had you dragged into« og »the opposite of me / The things I couldn’t be / And now you’re out of reach / So please please please,« men dette glemmer man hurtigt, når vokalharmonierne fungerer bedst. Det klæder bestemt Eloquent med opbakning til Bo Christensens noget spinkle vokal, der stående alene er med til at gøre åbningsnummeret “Love Filter Lounge” kedeligere, end musikken egentlig berettiger det til.
Official falder absolut igennem som et bud på dansk shoegazer, men vil Eloquent lægge sig op ad den skandinaviske pop/rockscene, skal de blot fokusere på de umiddelbare og melodiøse aspekter af deres musik. Skriver de tilmed flere numre på niveau med “Soho”, vil de også kunne appellere til en stor del af de barometerlyttere, der ikke længere finder trøst i P3. Under alle omstændigheder er det en god idé at være sig sin målgruppe bevidst – og i øvrigt lade pressematerialet passe til den musik, der følger med det.
