Testbild!: The Inexplicable Feeling of September

Med en uforklarlig følelse af september i titlen og et dystert, brunlilla cover, som forestiller to mennesker halvt gemt bag nogle træer, er det svært at acceptere, at The Inexplicable Feeling Of September ikke er efterårsplade. Tværtimod er det et album, som med sin smittende og skæve pop vil gøre de fleste lyttere i godt forårshumør.

The Inexplicable Feeling of September er Testbild!’s andet album. Deres debut, The Double Life of Testbild!, blev udgivet på det amerikanske label Radio Khartoum, men nu er Testbild! vendt tilbage til Sverige og til selskabet Friendly Noise. Og rent musikalsk hører Testbild da også til i Sverige. Rygterne vil dog vide, at Testbild!’s kommende album igen skal udgives på Radio Khartoum.

Allerede i åbningsnummeret, “Another Day”, og umiddelbart efter i Rain and Air kan man høre, at Testbild! har evnen til at skrive øjeblikkeligt tilfredsstillende popnumre, som ved første lyt lyder genkendelige for lytteren. Ved andet, tredje og fjerde lyt er det genkendelsens glæde, man nyder, og derefter begynder man at dykke ned i de små detaljer, som gemmer sig bag det lettilgængelige ydre. Dette er altså ikke pop, som i form af rent ydre kun er smør for øregangen. På The Inexplicable Feeling of September får lytteren både smurt ørerne og udfordring til hjernen.

Testbild!’s musik kan direkte sammenlignes med den pop, som udspringer af Chicago-scenens postrock. Man genkender de hurtige basgange og rytmer fra både The Sea and Cake og Stereolab. Men sansen for melodier kan også høres som meget svensk, for det er vel efterhånden et velbegrundet faktum, at svenskerne bare kan det dér med at skrive popsange.

Testbild! benytter traditionelle rockinstrumenter, som de blander med klokkespil, gamle analoge keyboards, og kombineret med den melodiske sangskrivning giver det de poppede numre en herlig ligefremhed.
“Rain and Air” vil med sin insisterende basgang og analoge udtryk få de fleste til at nynne med. Selv om størstedelen af numrene på The Inexplicable Feeling of September ikke er de ligefremme popnumre, er det alligevel disse numre (“Another Day”, “Rain and Air” og ikke mindst titelnummeret), som man efter endt lytning husker.

Mellem de hurtigere popnumre finder man ro og fordybelse i mere ambiente numre som “Little Crystals”. Det består af skurrende lyde, som når en ubestemt genstand bliver slæbt hen over en ubekendt overflade. Det mystiske udtryk blandes med langsomme, tilfældige toner. Nummeret står umiddelbart i stor kontrast til de foregående, hurtige popnumre, og det er da heller ikke et af de numre, som man nynner på cyklen gennem byen.
Sammen med numrene “Tangled Humidity” og “Sarkofag” udgør “Little Crystals” dog en del af The Inexplicable Feeling of September, som man ikke ville være foruden. De er med til at sætte ekstra streg under de mere poppede og sommerlige numre, og hvis man endelig vil finde efterårets vemod på albummet, må det være her.

Ind imellem popnumrene og de ambiente flader finder man en tredje type numre, som hverken er ambiente eller poppede. Eller de bør i hvert fald ikke grupperes specifikt som et eller andet. De er med deres Beach Boys-vokalharmonier lune og poppede, men deres vemodige udtryk gør dem mere ’blå’ og faktisk perfekte til en lettere deprimeret september måned. “In Transit”, “You Don’t Have to Go” og “Meerschaum” er alle uden ord, men på hver sin måde benytter de sig af kor, bløde guitarer og latinamerikansk-inspirerede rytmer.

Hvis man er en konservativ poplytter, ville man kalde Testbild!’s musik for avantgarde-pop. Men hvis man mener, at pop også kan have kant og være udfordrende, uden at det mister sin direkte appel til at danse og nynne med, er Testbild! ren pop. Blandingen af forårsmelodier og mere melankolske mellemregninger udgør som helheden The Inexplicable Feeling of September et forrygende mix af ulige størrelser, som er et godt eksempel på, hvordan divergerende udtryk forstærker hinanden. Forårs- eller efterårsalbum… The Inexplicable Feeling of September er et godt album.