Plader

Tunng: Mother’s Daughter and Other Songs

Skrevet af Mikkel Arre

Med største lethed væver Tunng folk-musik og stilfærdig elektronik sammen med dunkle tekster. Og takket være fængende pop-hooks og evnen til at begrænse sig rammer Tunng ganske enkelt plet med deres debutplade.

Engelske Kieran Hebden (alias Four Tet) er blevet hyldet som foregangsmand for folktronica-genren. Hans nye album kommer til maj, og i den forbindelse har han sagt, at han har været nødt til at bevæge sig i andre retninger. Han synes, at folktronica er blevet kedelig og intetsigende, og føler ikke selv, at han har noget til fælles med folk-musikken.

Det kan der være noget om. I hvert fald lagde Hebdens Rounds-album mere vægt på -tronica end på folk-. Spotlyset var rettet mod rytmer, lydflader og nærmest jazzede opbygninger. I den anden ende af spektret valgte hans bandkollega fra Fridge, Adem, at flytte trykket over på folk-elementet på sit roste debutalbum fra sidste år, Homesongs. Sangskrivningen og de enkle guitartoner kom i fokus, og Adem lød pletvis som en ny Nick Drake.

Og det er så hér, engelske Tunng kommer ind i billedet. Lige midt i billedet, faktisk. For på deres første album, Mother’s Daughter and Other Songs, har Sam Genders og Mike Lindsay nemlig afstemt vægtskålene så nøje, at folk og electronica får lige stor indflydelse. Grundbestanddelene er (ud over velskrevne folk-sange) nedbarberet akustisk guitar, hist og her en banjo og et par strygere – og ellers små, selvudslettende elektroniske tilsætningsstoffer, der klikker, virrer og sitrer i det skjulte.
De finurlige, men lavmælte elektroniske virkemidler stjæler sjældent billedet, men forædler i stedet de enkle og ofte særdeles iørefaldende sange, uden at man lægger mærke til deres tilstedeværelse. Kun i “Tale from Black” kommer der en lidt for bastant trommeprogrammering på besøg, og den vælter hurtigt korthuset.

Og netop det fængende er dét, der løfter Tunng op over mængden. De korte, repeterende vers i “People Folk” bliver hængende i hovedet i lang tid – og når man hører nummeret for 10. gang og tænker, at verset bliver gentaget lidt for mange gange, lægger man pludselig mærke til, at der er lagt et flimrende elektronisk afbræk ind lige netop dér, hvor melodien er ved at blive trættende.
Evnen til at stoppe i tide kendetegner i det hele taget Mother’s Daughter and Other Songs. Selv om elektroniske fiksfakserier kan føre til rigeligt lange om- og afveje, holder Tunng igen og ender med mindre end 40 minutters musik. Numrene fastholder på den måde en indtagende umiddelbarhed, idet de aldrig kører i tomgang.

Der er en imponerende lethed over alt, Tunng gør; både over de lettilgængelige numre som “Fair Doreen” og over et mere subtilt instrumentalnummer som “Out the Window With the Window”, hvor vokalbidder og små klik flakser vægtløst rundt.
Og letheden gør, at pladen hænger overordentlig godt sammen. Der er selvfølgelig nogle numre, der er bedre end andre. Men mens “Kinky Vans” pga. sin mangel på melodi og retning har svært ved at stå alene, skipper man ikke hen over nummeret, når man hører pladen i sin helhed. Flowet er ganske enkelt flot afstemt.

Over for letheden står teksterne som en absolut kontrast. De er dunkle med strejf af dommedagstoner og ofte svært gennemskuelige – »Thou art not Satan’s girl, Doreen / Thou art not Satan’s girl« – og de beriger pladen med en kantet mystik.
I “Code Breaker” slipper Tunng også af sted med henvisninger til store naturvidenskabelige personligheder: »Like Watson and Crick / You look into my soul / And though my DNA is much too small for your scope / You make it much deeper.«
Et af de klare højdepunkter på pladen, “Beautiful and Light”, illustrerer ligeledes, hvordan den lyse, svævende musik og de legende programmeringer får modspil af Sam Genders’ tekster. Melodien er af den opløftende type, der kan få anemonerne i skoven til at springe for tidligt ud – og hen over den synger Genders så historien om en pige, der går ind og røver en bank.

Det kan godt være, at Kieran Hebden er blevet træt af folktronica. Og det kan godt være, at folktronica er ved at være en forslidt genre. Og det kan godt være, at Tunngs debutplade lyder som selve indbegrebet af folktronica.
Men intet af det piller ved, at Mother’s Daughter and Other Songs er en aldeles glimrende plade, der er kortfattet og fokuseret uden at være afsnubbet eller rigidt opbygget. Og frem for alt er det en nydelse endelig at høre nogen vægte tidløse folk-melodier og gnistrende elektronik så præcist.

★★★★★☆

Leave a Reply