Forestil dig følgende: To brødre, der spiller i samme band, har begge et musikalsk sideprojekt. Og begge projekter har en kvinde på vokal. Dette er realiteten for Micha og Markus Acher – to af hovedkræfterne i tyske The Notwist. Markus har sideprojektet Lali Puna sammen med bl.a sangerinden Valerie Trebeljahr – og Micha har Ms. John Soda sammen med Stefanie Böhm. De to brødre må have haft nogle sjove telefonsamtaler indimellem, når de har snakket om deres sideprojekter.
Notes and the Like er det andet album fra Ms. John Soda. Som på debuten No P. or D. spiller Ms. John Soda en solid omgang indietronica, og det er meget nærliggende at sammenligne udtrykket med det mere kendte broder-band Lali Puna, som sammen med Ms. John Soda definerede genren indietronica og gjorde pladeselskabet Morr Music mere kendt.
Et par sammenlignende lyt viser dog hurtigt forskellene: Hvor Lali Puna har den spage, luftige Valerie Trebeljahr i front, er Stefanie Böhm mere kontant og kraftig i sin vokal. Og rent musikalsk er Ms. John Soda også mere tungt og elektronisk – og efter min mening stærkere rent melodisk. Så selv om Ms. John Soda måske er lillebroderen målt på kendtheds-faktoren, er duoen et mindst lige så stærkt musikalsk emne som Lali Puna.
Notes and the Like åbner med en stille, inciterende ballade, der lokker lytteren ind med tryghed, varme og intimitet. Herefter er det op og ned i både tempo og humør. “Scan the Ways” har et huggende guitar-riff, en skrattende uptempo-rytme og en køligt snakkende frøken Böhm. Hun udtaler sit engelsk med tysk accent flere steder på albummet, men det bliver aldrig prætentiøst eller krukket.
På fin vis formår Ms. John Soda også at få strygerne med i det elektroniske lydbillede. “A Million Times” er måske ikke det stærkeste nummer, men den længselsfulde stemning er ikke til at komme uden om. Når tempoet ikke er højt, er det netop melankolien og et musikalsk ansigt med mundvigene svagt nedad, som Stefanie Böhm formidler.
Resten af albummet er næsten hit-efter-hit: “Outlined View” drives igen af et krassende beat og et simpelt vers, som Stefanie Böhm snakker sig igennem – men styrken ligger i det melodiske og melankolske omkvæd, som virkelig er prototypen på indietronica-genren: dansabelt og trist på een gang. “Line by Line” har samme melankoli i et lavere tempo og med strygerne til at understøtte mol-stemningen. Eneste anke for helheden kan være, at Ms. John Soda med “Plenty of” slutter albummet cirka samme sted, som det startede. Med blid, melankolsk varme.
Notes and the Like tilføjer som sådan absolut intet til indietronica-genren, og det er derfor ikke et nødvendigt album til samlingen. Ligesom coveret på dette album minder en del om coveret på debuten, er indholdet også ret ens. Men Ms. John Soda holder stadig et højt sangskrivnings-niveau, og hvis skæv, melodisk elektro-pop lyder godt i dine ører, går du ikke galt i byen med Notes and the Like.
