En nat i indre by midt i den støjende tid gav Nikolaj Nørlund koncert. Nørlunds lune facon – og talentet er som ridset i panden. Ja, det væltede ned over publikum med et lille digt her og en anden mands historie dér. Nørlund er måske ikke verdensmester i at huske sine sange, men som den kunstner han er, fortjener han stor respekt endnu.
I løbet af den snart forgangne måned har Nikolaj Nørlund været på solo-tur igennem landet. Nu var turens sidste stop kommet: gode gamle København, som Nikolaj Nørlund lod til at sætte stor pris på at være tilbage i. »Skal I ikke stå op? Det her er København!« var nogle af de første ord til de stillesiddende publikummer. Da folk rejste sig op, var det svært for mange at skimte herren med guitaren, og fra scenen spurgte Nørlund, om folk kunne se. »Nej!« lød svaret fra mange. Hertil svarede Nørlund blot: »Der er heller ikke så meget at se alligevel«.
Og nej, det var der måske ikke, for på den lille scene stod Nikolaj Nørlund alene med guitar og mikrofon, men til gengæld var der meget at høre. Rigtig meget.
Nikolaj Nørlund havde nemlig masser af sange med til det veloplagte publikum, og i de knap to timer, koncerten varede, kom han godt rundt i krogene. Der var numre fra alle solo-pladerne, fra Rhonda Harris, fra Trains and Boats and Planes, to covernumre og sågar tre numre fra Andersens drømme. Numrene blev fremført med vanligt nærvær og nerve, og de små kiksere – som f.eks. da “Flatlined” måtte stoppes efter 30 sek., fordi Nørlund ikke kunne huske den alligevel – udgjorde ingen katastrofe.
Rummet var fyldt af en lun og afslappet stemning. Til intime solo-koncerter som denne, viser det sig desuden hurtigt om en musikers sange holder eller ej. Og om musikeren selv holder. Der er intet at gemme sig bagved, og sangene, teksterne og stemmen står helt nøgne tilbage. Ikke overraskende beviste Nikolaj Nørlund endnu en gang, at han står distancen. Alene på scenen er det tydeligt, hvor stærke hans sange er.
Særligt positivt er det desuden at opleve, hvordan Nørlund live åbner op for numre, som man måske havde glemt. Denne gang fik Nikolaj Nørlunds seneste soloudgivelse, Tændstik, f.eks. en ny chance hos undertegnede, der tidligere ikke helt havde fundet ind til albummet. Men på sådan en aften med næsten alle numre fra Tændstik fremført live – og hvor “Resumé” og “Respekt (endnu)” lægger sig op på linje med ældre publikums(live)favoritter som “Indre by” og “Verdensmester”, blev nye værdier og forcer betonet, og således kan man altid opdage eller genopdage gamle numre til Nikolaj Nørlunds koncerter. Og hvor skønt er det ikke? For i hans omfangsrige bagkatalog er der så mange skatte at dykke ned i – igen og igen.
