Det er efterhånden to år siden, at Robin Proper-Sheppard sidst delte holdningen om, at People Are Like Seasons med omverdenen.
Nu er Sophia-frontmanden endeligt klar med nyt, og den 27. oktober kan vi så høre, hvorfor det lige er, at Technology Won’t Save Us, som er titlen på sadcore-sangerens femte album.
Proper-Sheppard huserede tidligere i det hårdtslående The God Machine, der nåede at udgive to albums, inden et dødsfald i bandet fik de resterende medlemmer til at opløse gruppen. Amerikaneren begyndte herefter at indspille under navnet Sophia, og det medførte et skift til en mere indadvendt, spartansk og skrøbelig stil, hvilket især er tydeligt på de to første udgivelser. På de senere plader, er lyden blevet fyldigere, hårdere og stemningen knap så suicidal. Om denne udvikling fortsætter, må vi vente til oktober med at få opklaret. Tracklisten kan vi dog godt afsløre inden:
1. Technology Won’t Save Us
2. Pace
3. Where Are You Now
4. Big City Rot
5. Twilight At The Hotel Moscow
6. Birds
7. Lost (She Believed In Angels…)
8. Weightless
9. P.1/P.2 (Cherry Trees And Debt Collectors)
10. Theme For The May Queen No. 3
Læs også Undertoners anmeldelse af:
Sophia: Die Nachten