De senere år har Canada været leveringsdygtige af musikalske himmelstormere som eksempelvis Arcade Fire og Wolf Parade. The Besnard Lakes blevet dannet i Quebec, Canada tilbage i 2001 og dette album er sekstettens andet af slagsen. Gruppen har dog indtil videre langt fra nydt lige så stor opmærksomhed som for eksempel førnævnte bands. Det bør der laves om på – nu!
Om titlen The Besnard Lakes Are the Dark Horse er en reference til skyggetilværelsen, skal være usagt, men ikke desto mindre kan man sagtens forestille sig det. Man kan også sagtens forestille sig, at gruppen kan gå fra en position som dark horse til en sprintende fuldblodshingst, der overhaler flere af sine konkurrenter. I hvert fald byder dette album på mange flotte og inspirerende momenter, som gør sit til, at man tror på, at der er noget stort i vente.
The Besnard Lakes dyrker først og fremmest et brusende og ganske smukt shoegazerinspireret udtryk, men der indgår mange andre elementer og musikalske virkemidler i bandets lydunivers. Tag for eksempel åbningsnummret “Disaster”, der indledes med simple guitarakkorder i selskab med Jace Laseks spinkle sangstemme som fremfører ordene: »Baby I’ve got some words for you / When you get up in the afternoon« , hvorefter både trompet og violin yndefuldt gør deres entre. Nummeret bygges langsomt op bliver efterhånden mere storladent, uden at det dog på noget tidspunkt eksploderer i et brusende klimaks. En særdeles vellykket og velkomponeret indledning til et album, der præges af relativt lange numre (de fleste varer 5-6 minutter), men alligevel ender på en samlet spilletid på 45 minutter.
Det relativt rolige og yndefulde udtryk fortsætter i den flotte “For Agent 13”. Laseks sangstemme befinder sig stadig i de højere luftlag og får her modspil fra Olga Goreas’ mere lavthængende stemme. Tonerne fra klaveret fylder godt i lydbilledet og den brusende og berusende guitarstøj blander sig mere og mere i lydbilledet som nummeret skrider frem.
Den drømmende og svævende atmosfære forekommer ekstra tyk og omsluttende i den over syv minutter lange “And You Lied to Me”. Et meget komplekst nummer, der bygges op og rives ned gentagende gange undervejs. Ligesom instrumenterne fylder lydbilledet godt ud, viger de pludselig til fordel for en ensom sangstemme, hvorefter instrumenterne igen sætter ind og bygger op, dog med en anelse mere agressivitet end før. Distortion-guitarerne bliver mere og mere højtragende, og Laseks og Goreas’ drømmende sangstemmer surfer smukt på guitarbølgerne en stor del af vejen, inden den enorme soniske bølge fuldstændig overtager lydbilledet. En fortræffelig sang, der tager sig allerbedst ud, hvis man ifører sig et par hørebøffer og lukker øjnene og bare lader sig omslutte af bølgerne.
“Devastation” er fra ende til anden larmende og prangende, mens “Because Tonight” er både langstrakt og krybende med fokus på strygerne og falsetto-sangstemmer. Den højtflyvende sang beviser ganske godt The Besnard Lakes spændvidde og kapaciteter.
Noget af det mest opløftende ved The Besnard Lakes er netop, hvor meget de åbenlyst har turdet lege med deres udtryk og ikke begrænser sig til at byde på sårbare vokaler og gradvist mere og mere støjende guitarer. Jace Laseks sangstemme skifter udtryk flere gange undervejs, og de mange eksperimenter med blandt andet strygere og blæsere tilføjer en ekstra dimension til lydbilledet og gør sit til, at pladen er en stor oplevelse at lægge øregange til.
Der skal en vis portion tålmodighed og udforskertrang til, inden alle pladens facetter for alvor åbenbarer sig. For hver gennemlytning gør de mange virkemidler og kompositioner dog et bedre og bedre indtryk, og man gribes af de mange teatralske og atmosfæriske udbrud, som albummet er så rig på.
Lyt til “And You Lied to Me”:
[audio:http://www.scjag.com/mp3/jag/andyouliedtome.mp3]
