Plader

Emma Pollock: Watch the Fireworks

Efter at hendes gamle band, The Delgados, er gået i opløsning, fortsætter skotske Emma Pollock på egen hånd. Solodebuten rummer 11 popsange, der sådan set lyder godt, men må kæmpe hårdt mod banaliteten – uden helt at kunne vinde kampen.

Det er sjældent nemt at gå solovejen efter opløsningen af et etableret band. Man har selvfølgelig altid et grundlag at arbejde ud fra og en fanskare, som følger med. Den svære kunst er dog at overbevise dem om, at man er lige så interessant på egen hånd.

Emma Pollock står på egne ben efter, at hun og resten af skotske The Delgados smed håndklædet i ringen for et par år siden. Bandet opnåede aldrig lige så bred anerkendelse som landsmændene i Belle & Sebastian og Mogwai. Men de er bestemt værd at huske. Ikke nok med at de via eget selskab, Chemikal Underground, har udgivet netop Mogwais første plader – også deres egen folkpop er mindeværdig, ikke mindst pga. fine plader som The Great Eastern og Hate.

Sammen med Alun Woodward skrev Emma Pollock musikken i The Delgados. Derfor er det ikke overraskende, at materialet på hendes solodebut fortsætter i samme spor. Men hvor The Delgados hist og her flirtede med mørkere elementer og stor orkestrering, er Pollocks tilgang til poppen væsentligt lysere, mere umiddelbar … og banal.

Førstesinglen “Adrenaline” illustrerer problematikken ganske godt. Sangen bygges op omkring et klaverriff, der lyder umiskendeligt meget som Coldplays “Clocks”, og træder ind i rækken af følsomme ballader, der akkompagnerer et halvt ømt, halvt triumferende øjeblik i hvilken som helst soapserie. “Adrenaline” er lyden af poleret modenhed, der ikke udtrykker andet end voksen fornuft – næppe noget, de fleste har den store lyst til at høre ret meget af.

De eftertænksomme øjeblikke er der en del af på Watch the Fireworks. Tag f.eks. klaverballaden “Fortune”, som grubler over livet med linjer som: »There is fortune in my name, currency in letters / If this life is just a game, I’ll try to play it better.« Det klinger trægt og klichéfyldt.

Heller ikke den hjerteknusende “Here Comes the Heartbreak” har det store at byde på. Nummeret er en upbeat sag, der lyder som en hengemt Bangles-sang. Vellyden er ren overflade, og det er mildest talt harmløst – men mon ikke sukkende husmødre kan nynne lidt med på denne sag, når den spiller i radioen?

Watch the Fireworks byder da også på enkelte lyspunkter. “Paper & Glue” rummer en vemodig sødme, som man kender den fra Suzanne Vega. Pollock iagttager livet omkring sig, mens hun tænker tilbage på tiden, der var engang. Lyden er helt enkel, men melodien rammer nogle melankolske tangenter og strejfer sin lytters følelsesstrenge. Andet singleudspil, “Acid Test”, er mere guitardrevent og lyder som et ældre Throwing Muses-afkast, mens åbneren “New Land” er en udmærket popvals.

Pladens nok stærkeste kort er “If Silence Means That Much to You”, som er en vuggende, ildevarslende popsang. Hvis stilheden er så vigtig, skal jeg nok også være stille, lover Pollock i omkvædet efter at have fortalt om møder og begravelser. Melodien svinger, og Pollock lyder her mest af alle steder, som om hun har noget på hjerte.

Ellers lyder Watch the Fireworks mest af alt som en plade, hvor Pollock har placeret hjertet andetsteds. Sangmaterialet er hele vejen igennem vellydende, men det er yderst sjældent, at noget bliver vedkommende eller hægter sig ordentligt fast.

★★★½☆☆

Lyt til “Limbs”:
[audio:http://www.beggarsgroupusa.com/mp3/04%20Limbs%201.mp3]

Lyt til “Adrenaline”:
[audio:http://www.beggarsgroupusa.com/mp3/emmapollock_adrenaline.mp3]

Leave a Reply