Efter over ti år sammen med bandet The Concretes forlod sangerinden Victoria Bergsman bandet og gik solo. Hendes stemme var med til at præge Peter, Bjorn & John-hittet “Young Folks”, og nu betaler to af de tre medlemmer tilbage ved at have hjulpet med på Victoria Bergsmans debutalbum under navnet Taken by Trees.
Og så er der heller ikke mere at spinde på den relation. For der er faktisk ikke mange musikalske spor at høre fra de svenske herre-popsnedkere på Open Field. På albummet er det Victoria Bergsmans stemme og en fin, musikalsk pigethed, der gennemsyrer de 10 numre, og der er ikke så meget som skyggen af et fløjtehit.
Fra åbneren “Tell Me” og resten af albummet igennem er det den sparsomme instrumentering, der giver musikken en vis intimitet: Akustiske guitarer, sparsomme trommer og andre slagtøjsinstrumenter er næsten alt, hvad Victoria Bergsman har valgt at bruge. Indimellem hører man en flok strygere, der har et eller andet udefinerbart kinesisk over sig. Mange af numrene, f.eks. “Julia”, kunne være blevet foldet ud til mere poppede numre, men Victoria Bergsman holder igen med udtrykket, hvilket klæder musikken.
I modsætning til al den svenske popmusik, som broderlandet er kendt for – ikke mindst Peter, Bjorn & John – så har Victoria Bergsman valgt en musikalsk retning, der mere peger mod svenskernes naboer i Finland. Det sker dog i en langt mindre psykedelisk grad end f.eks. den finske sangerinde Islaja. Mens hun nærmest kan blive ubehageligt påtrængende at høre på, er Victoria Bergman mere sødmefuld, uden det bliver ren candyfloss. Men det er alligevel, som om der et eller andet musikalsk slægtskab mellem de to, der måske også kan tilskrives det faktum, at de begge er kvinder.
Man kan blive lidt irriteret på Victoria Bergsman, når hendes tyste musik næsten ikke trænger ud gennem højttaleren og når frem til lytteren. Man skruer op og ville ønske, man kunne skrue op alene for musikken, der er produceret, så den ligger i baggrunden, mens Victoria Bergsmans vokal er i front. I “Too Young” og “Only Yesterday” ligger musikken så langt bagved, at numrene simpelthen truer med at falde fra hinanden. Og flere steder er melodien udelukkende baseret på hendes vokal, mens musikken mere er en slags baggrundsmusik.
Men Open Field er til trods for den til tider for afdæmpede stil et fint lille album fra Victoria Bergsman. Der er ingen deciderede hits og heller ikke meget af lyden af The Concretes over albummet, men mere en blid intimitet, der både klæder sene nætter og tidlige morgeners stilhed.
