Lørdag aften i Huset i Magstræde blev sluserne åbnet op på vid gab for dét, der kun kan blive et godt år for Marybell Katastrophy. Bandet fremstod denne aften som en erfaren og godt sammentømret gruppe, hvis hemmelige lager af sære, ørehængende kompositioner endelig blev blotlagt.Lørdag aften i Huset i Magstræde blev sluserne åbnet op på vid gab for dét, der kun kan blive et godt år for Marybell Katastrophy. Bandet fremstod denne aften som en erfaren og godt sammentømret gruppe, hvis hemmelige lager af sære, ørehængende kompositioner endelig blev blotlagt.
Den lille sal var fyldt godt op med et forventningsfuldt publikum, der ikke syntes at lade sig påvirke hverken af det kære efterskoleopvarmingsband eller den lange ventetid med lydprøver. Lidt usædvanligt måske, i og med at bandet endnu ikke har udgivet deres “rigtige” debutudspil eller overbebyrdet det ganske land med livekoncerter eller hitsingler.
![]() |
Foto: Solveig Lindeskov |
Alligevel er det lykkedes Marybell Katastrophy at skabe en ordentlig omgang velfortjent hype omkring sit navn. Det skyldes selvfølgelig, at bandmedlemmerne hver især er kendt fra respekterede foretagender som Tiger Tunes og The Broken Beats. Men dernæst skyldtes de høje forventninger denne aften deres distributionsmetoder og markedsføring. Helt i tråd med musikverdnens tiltagende opgør med de store pladeselskabers patent på pladesalget, har Marybell Katastrophy valgt helt at droppe den konventionelle cd-udgivelse og i stedet satse på vinylen og fri download. En markedsstrategi, der har vist sig mere end duelig. For hvem vil ikke gerne have fingrene i noget originalt musik på en nem måde – og så endda til en pris, man selv bestemmer?
Nok om markedsstrategier og salgsstatistikker. Det var nemlig langt fra dét, som Marybell Katastrophy handlede om denne fredag aften i Husets musikcafé. Det stod klart fra første nummer, at bandet nemlig kan meget mere end blot at fungere som et hypet navn i den virtuelle verden. I virkelighedens verden fremstod de erfarne, sikre og stolte – som et band, der ønskede at indlemme deres publikum i deres særegne og svimlende univers af halv-avantgardistiske popmelodier og råt for usødet punk-electronica.
![]() |
Foto: Solveig Lindeskov |
Tidligt i settet var salen godt varmet op, hvilket fik sangerinderne til at spørge publikum om lov til at smide vinterstøvlerne, med fare for at få stød. Stød fik bandet ikke, men mens musikerne luftede deres tæer, blev der til gengæld sat strøm til salen. Bandets mandlige medlem, Emil Thomsen, var drivkraften bag det knitrende, larmende og knusende elektroniske univers, som stod i smuk kontrast til det skærende samspil mellem Maria Timms skrøbelige og rene englevokal og forsanger Marie Høilunds kraftfulde stemme. Endelig viste bandets stærke frontkvinde, at hun favner og kontrollerer et imponerende vokalregister, der bragte os fra det støvede, hæse og skæve, over det rene og lyse til det tætte, kraftfulde og overvældende. Også selvom Høilund til tider slog over i en Björk-plagiat, holdt hun 100 %!
Det var især i numre som “Red Red” og afslutningsnummeret “Hidden Agenda”, at man blev ramt af en uforklarlig lyst til at stige ombord i den synkende skude af svimlende sømandsviser for helt selvisk at rage til sig af skæve fortællinger om elefanter, desperate stemmer og sømænd. Frivilligt meldte man sig til at lade sig oversvømme af de segnende og syrede arrangementer, som blev ædt rå, som var de de reneste popmelodier.
Med nostalgiske toner fra harmonikaer mikset med kradsende elektronik kaldte fyrtårnet forgæves båden i land. Og før eller siden måtte stormen jo desværre også lægge sig. På deres pæne Århus-beskedne manér, hvor ord var få, valgte Marybell Katastrophy at slutte af med en sjæler, som desværre blev begravet i snak og støj, da salen befandt sig på et punkt, hvor al form for kontrol for længst var forduftet.
Læs også Undertoners anmeldelser af:
Marybell Katastrophy: This Is the One EP
Marybell Katastrophy: This Is the Two EP
Karakter: | ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |