Det tyske band Scooter har i et af deres evige traktortechnoomkvæd fra det elegant betitlede nummer “Move Your Ass” denne linje: »It is nice to be important, but it is more important to be nice.« Jeg tvivler på, at Speck Mountain har lyttet meget til Scooter, for trioens psykedeliske poptoner har ikke meget til fælles med de tyske ravere. Til gengæld er de rare at være i selskab med, og det er vigtigt.
Det er som velour at lytte til Summer Above, der på alle måder er et behageligt og iørefaldende sammenfald af rumklang, Hope Sandoval-klingende vokal og meget lidt brug af trommer. De otte kompositioner er meget naturligt bygget op omkring Marie-Claire Balabanians vokal, der løfter numrene højt mod himlen, mens Karl Briedrick og Kate Walsh fylder på med masser af tågede guitarflader, organ, lette blæsersekvenser og delay.
Det eren smule besværligt at anmelde en plade som denne, for der er ikke meget at komme efter. Det hele er så rart og dejligt, at det kan være svært at skrive med den kritiske pen, og feel-good effekten er betragtelig. Der skal dog alligevel lyde et aber dabei, for efter mange timer i godt selskab sniger der sig en smule uro frem i kroppen. Det er som at gå ombord i et stort kagebord. Det smager fantastisk et godt stykke hen ad vejen, men pludselig bliver det hele for kvalmt og sødt, og man trænger til noget mere modstandsdygtigt.
Den deciderede kvalme indtræffer nu aldrig. Dertil er pladen trods alt for stærk, men modspillet og den indre snerren er et afsavn, det kan være svært at se bort fra. Der er imidlertid ingen tvivl om, at Summer Above har sin berettigelse mange steder. Som cafémusik, søndag morgen i sengen, med røg, alkohol og dæmpet belysning, men man går lidt kold i den sødme, der præger lydbilledet.
At der alligevel er stor variation i klanguniverset, er en af pladens forcer. Det ender heldigvis ikke i en stor grød af enslydende arrangementer og flader, og trioen har brugt meget energi på give melodierne hvert sit udtryk og touch.
Det er godt nok lidt, som om Illinois-bandet har brugt mest tid på første halvdel af pladen, og både “Fjord Song” og “Chlorine Fields” savner lidt æblekinder i forhold til f.eks. “Girl Out West”, der spiller på langt flere strenge. Alt i alt er Summer Above dog en på mange måder helstøbt og stemningsskabende psykedelika-plade, og kan man ikke få nok af den labre og stenede Hermesetas-pop vil Speck Mountain bestemt være en investering værd.
