Kæreste Roskilde Festival
Du sætter sindene i kog. I år hjalp solens stråler grundigt til med at gøre tankerne kulrede, men noget tyder på, at solstik ikke kan være hele forklaringen på, at vi endnu en gang har måttet lægge ører til forvrøvlede beklagelser over, at programmet var tyndt. “hvor er Alive in Chains, Pearl Jam, Audioslave, Coldplay, RATM og alle de tunge rockdrenge?? Gi os nu det I kalder det, en ROCKFESTIVAL!” skriver en af Politikens læsere eksempelvis i en kommentar. Det er en legitim holdning, men den bygger på en helt forkert præmis.
For du er hverken en ROCK- eller en rockfestival (hvad forskellen så end er), men en musikfestival. Arrangørerne har lykkeligvis aldrig lovet nogen, at Iron Maiden, Metallica og Manowar skal troppe op hver eneste sommer. Også i 2008 kommer den mest vedholdende og verdensfjerne kritik fra en formiddagsavis, der fortsat ikke har opdaget, at musikverdenen og den del af ungdomskulturen, der omkranser den, har forandret sig eksplosivt siden midt-90’erne. Hvem det var, der skreg på rock og fest, må stå hen i det uvisse. Vi hørte i hvert fald ingen som helst beklagelser i dén retning, da Girl Talk forvandlede Cosmopol til en propfyldt og dampende club. Eller da Robyn gjorde det samme. Eller da Radiohead spillede noget så sjældent som en god og vellydende Orange-koncert.
Måske er det bare os, der har stirret os blinde på det imponerende program, men det så utvetydigt ud, som om Dyrskuepladsen var fyldt med glade mennesker. Når man ser på de koncertanmeldelser, der er her nedenfor, og på vejrliget undervejs, er det ikke så sært. Der var som helhed et særdeles godkendt musikalsk niveau, og heldigvis var man i år lykkeligt fri for Red Hot Chili Peppers-pinagtigheder a la 2007.
Så kære Roskilde Festival, bliv nu endelig ved med at turde booke så dristigt og nysgerrigt som de seneste to år. Det klæder dig umanerligt godt at have så meget blik for, hvor der sker nye og spændende ting, at der bliver plads til navne som Jay Reatard, Liars, Yeasayer og Girl Talk, på trods af at danske medier ikke rigtig har kastet deres kærlighed på dem.
Til gengæld skal der i dén grad fikses nogle praktiske problemer. Dels viste Astoria-scenen sig at være for lille – hvilket tilsyneladende fører til forandringer. Dels går det ikke at blive ved med at anbringe P3- og Soundvenue-hypede navne som Klaxons (i 2007) og MGMT (i år) på Odeon, når der ikke er plads nok. En lederskribent peger på, at det er på tide at tænke helt anderledes, hvad angår festivalens scener. Det virker meget fornuftigt.
Men vigtigst af alt er der nødt til at blive fundet en løsning på problematikken omkring åbningen af campingarealerne. Forløbet uden for i hvert fald Øst-området var stærkt utilfredsstillende, og det virker i særlig grad uhensigtsmæssigt, at der var så dårlig information om, hvad der egentlig ville foregå. Når man anskaffer sig en storskærm i størrelse XXXL, virker det ret dumt ikke at bruge den til igen og igen at gøre det helt klart, hvad der f.eks. skal ske, når de ventende endelig har fået deres armbånd på. Som åbningen fungerer pt., opfordrer den til en grad af anarki, der ikke er synderligt forenelig med dit eget værdigrundlag, der fokuserer på “publikum, kvalitet, kreativitet og sikkerhed”.
Kærlige, men bestemte hilsner
-/Undertoner
Supersilent, A Kid Hereafter and the Slaves to the Truth, Cat Power, Sharon Jones and the Dap Kings, 06.07.08
bob hund, Fuck Buttons, Jay Reatard, 06.07.08
José González, Cadence Weapon, Girl Talk, 05.07.08
Extra Golden, Canon Blue, Liars, No Age, 05.07.08
Efterklang, The Notwist, My Bloody Valentine, 05.07.08
Robyn, Grinderman, 04.07.08
Vieux Farka Touré, Motorpsycho, 04.07.08
YOYO OYOY Presenting…, Band of Horses, Mogwai, 04.07.08
Jneiro Jarel’s Shape of Broad Minds, Battles, Yeasayer, 04.07.08
Choir of Young Believers, The Dø, 03.07.08
Dengue Fever, MGMT, Radiohead, 03.07.08
Jong Pang, Pascal, Beta Satan, 01.-02.07.08
Kiss Kiss Kiss, Rumskib, 30.06-01.07.08
The Late Parade, Le Fiasko, The River Phoenix, 29.06-01.07.08