Lights! Camera! Action! Med titler som “Um 13 Uhr Schnappt Die Falle Aus”, “Glass”¦ Not Diamonds” og “All Go In/None Come Out” kan der lynhurtigt komme gang i ens fantasi og indre Hollywood-instruktør. Danske Spektrs debut er et album, der på alle måder aktiverer filmbilleder på lytterens nethinde. De 13 instrumentale skæringer er inspireret af især 60’er- og 70’er-soundtracks og skaber et instrumentalt landskab, hvor både replikker, plot, skuespillere og special effects virker nærværende. Temaet er tydeligt og videofilmsæstetikken gennemført. Alt fra albumtitlen, B/W vs. Technicolor, over sangtitler og cover art til musik holdes inden for tematikken.
Spektr er ganske vist også navnet på en fransk black metal-duo, men her befinder vi os i en helt anden boldgade. Danske Spektr består af den talentfulde, indisk-sønderjyske guitarist Manoj Ramdas, der bedst er kendt som den lille sprællemand fra Raveonettes’ live-optrædender. Med de så coole Sune Wagner og Sharin Foo som makkere var det Ramdas, der bragte energien ind i mange Raveonettes-koncerter. Resten af Spektr udgøres af Henrik Madsen (bas), Cem Avus (trommer), Karsten Garner (trommer) og Ole J. Storli (keyboards). Tilsammen lyder bandet som en gruppe velspillende og legesyge movie buffs.
Alle numrene er instrumentale, bortset fra lidt kor hist og her. Via retro-rock, surf, elektroniske blip-blopperier og skæve violiner kommer Spektr gennem en hel del forskellige filmstemninger. Ført gennem biljagt, western-duel på prærien, kærlighedsdrama, gys, 70’er-detektivfilm, hvor den snedige privatdetektiv sniger sig gennem kulissebyen på jagt efter nye spor (“Things That Go Bump in the Night”), og Mexico, hvor støvede helte slanger sig i solskinnet efter uskadeliggørelse af fjenden (“Drops O´ Kurare”), er lytteren helt udmattet til sidst. Så mange film har man alligevel sjældent set – dvs. hørt – på en halv time.
Spektrs idérigdom er stor, og den musikalske udførelse er vellykket, særligt de mange surf-passager er gode. På “Mixed and engineered by”-listen står bl.a. Jesper Reginal, medejer af Crunchy Frog og trommeslager i Danmarks bedste surfband, The Tremolo Beer Gut, og det ville være underligt, hvis han ikke har haft en finger med i spillet på netop de mest surf-lækre numre. Et andet velkendt navn på listen er Frederik Thaae, også kendt som A Kid Hereafter, hvis vide musikalske referenceramme roses på anmeldelsen af hans nye album Yo!. Thaaes skizofrene genremiks og hittepåsomhed har nok også smittet lidt af på filmfan-kvartetten.
B/W vs. Technicolor er ganske vist et specielt nichealbum og på den måde en lille plade. Men ikke desto mindre er det fornøjeligt morsomt, stilfuldt og medrivende. Prøv selv at stifte bekendtskab med Ramdas og co., og find selv ud af, hvilke henholdsvis gamle og endnu uindspillede film, der kommer frem på din indre biograf, mens skiven snurrer på anlægget.
