De aldrende herrer i Tortoise er snart klar med et nyt album
Chicagos postrock-band nummer ét, Tortoise, er endelig ved at være klar med opfølgeren til det fem år gamle It’s All Around You. Sidst man hørte noget til bandet, var da de indspillede gamle numre sammen med Bonnie ‘Prince’ Billy på The Brave and the Bold.
Men nu regner de altså med at udgive et album fyldt med selvskrevne sange den 21. april, selv om de hverken har fundet på sangtitler eller albumtitel. Samtidig planlægger de også at tage på tour i foråret og sommeren ifølge Prefixmag. Måske kan man endda håbe på en Roskilde-koncert?