Plader

Mr. Lif: I Heard It Today

Skrevet af Christian Klauber

I Heard It Today er en fremragende politisk, kritisk hiphopplade med stof til eftertanke og ekstremt gode og varierede produktioner. Hvad mere kan man forlange?

De fleste mennesker kender følelsen af at opleve noget, der sætter ens tanker i gang. Får en til at reflektere over livet og måske endda inspirerer en til at gøre noget konkret og specifikt: skrive et digt, en sang, en roman, male et maleri osv. Sådanne igangsættende oplevelser har Mr. Lif selvfølgelig også haft, og det er der egentlig ikke noget særligt særligt over, snarere er det en selvfølge, hvis man skal skrive vedkommende og interessant lyrik. Det særlige ved inspirationskilderne i denne sammenhæng er, at Mr. Lif i bookletten konkret fortæller, hvad der har inspireret ham til hvert enkelt nummer.

Og dét er interessant og spændende læsning. Ikke bare fordi det er Mr. Lif, men fordi det er et interessant indblik i en kunstners produktive åre og ikke mindst årsagerne til den. Og i tilfældet I Heard It Today domineres inspirationerne – som man også kan se af albumcoveret – bl.a. af den nød og elendighed, som den finansielle verdenskrise og de meget omtalte subprimelån har forårsaget i USA, hvor almindelige mennesker tvinges fra hus og hjem. Derudover er det de dyre sygesikringer (eller slet ingen), magt- og narkotikamisbrug, stress og helt generelt ussel mammons enorme indflydelse, der kommer under Mr. Lifs lup.

Man kan selvfølgelig, som Nick Sylvester gjorde i juninummeret af The Wire, kritisere Mr. Lif for at være overfladisk og pedantisk i sin kritik af USA’s regering (selvom Sylvester dog indrømmede, at alle har ret til at have sin mening) og mene, at det er alt for nemme og – især i tilfældet omkring politivold og magtmisbrug – fortærskede emner at tage op. Min fornemmelse er dog, at Mr. Lif mener det hele oprigtigt, og selvom Sylvesters udvalgte linjer fra “I Heard It Today”: »They we’re willing to give people with bad credit loans / because they knew within a few years, we’re out of our homes / and they can buy up all the same properties« er voldsomt konspiratoriske, deler jeg umiddelbart Mr. Lifs synspunkter og opfattelse af verden og kan derfor også godt følge hans kritik og fingerpegen af dens dårligdomme.

Når nu den indholdsmæssige del har fået så stort fokus, er det, fordi Mr. Lif rent faktisk leverer nogle pointer, der giver stof til eftertanke (også selvom det måske ikke ligefrem er nye pointer), og som er værd at efterleve. Det er social indignation og refleksioner over livet, det ikke skader at forholde sig til. F.eks. hans opråb mod konformitet og fordomme og hans appel til at forsøge at se ting fra flere perspektiver på “Hatred”: »You don’t like hearing the thruth? / the message that you’re spreading is deading the youth / a people with no foundation stand naked / look in the mirror and sever the hatred« og »when I’m walking down the street, I see it all the time / people looking at me like my dreads are a crime / they signify the fact I refuse to conform / and I rock em’ real thick, cause I’m allergic to the norm.« Det er kritisk og indsigtsfuld rap, og selvom pointerne måske kan være nemme, gør det dem jo ikke forkerte eller ligegyldige.

Generelt gør alle numrene indtryk – ikke kun de kritiske. Mr. Lif evner også at lade kreativiteten sprudle og skrive ekspressive rim, f.eks. på “The Sun”, der i øvrigt ledsages af et storladent kor: »I came from the wind / came from the seas / came from kings / came from queens / provinding means to express what’s seen / I’m the hope that’ll gleam when things seem useless / futile / fruitless / I’m hoping you can use this / the thruth can be ruthless / you’re launching your attack, then you need some theme music / expressing your emotions / in sync with the oceanic tide / believe we’re gonna glide.« Også et nummer som “Dawn” er fantastisk, ikke mindst på grund af produktionen: et møgtungt beat, hvoromkring der ligger melankolsk synth og boblende elektroniske lyde, der nærmest pakker Mr. Lifs rap ind og giver det en fremtidsagtig stemning. Når jeg hører det nummer, får jeg samme følelse, som når jeg en sen nattetime kigger op på himlen, og blandingen af ærefrygt for og fascination af verdensrummets uendelighed får mig til at føle mig uendeligt lille og ubetydelig.

Og netop produktionen på I Heard It Today er endnu en dimension, der er værd at kommentere: Lydbilledet har ekstremt mange lag, beatene er tunge og energiske (måske nogle af de bedste i Mr. Lifs katalog), ligesom produktionerne er fremragende og varierende, hvilket nok skyldes, at der – med undtagelse af de tre første numre – er en ny producer for hvert nyt nummer, heriblandt Edan, der er producer på “Collapse the Walls”. Produktionen er ikke så kompleks og opbrudt i sit lydbillede som på I Phantom, der på fantastisk vis nærmest var stream of consciousness i lydformat, men I Heard It Today har en tiltalende ro i sin fylde og sine beats, der gør pladen mindre stressende i forhold til den opklippede og sine steder relativt utilgængelige I Phantom.

Sammenligner man i stedet med Mo Mega fra 2006, er I Heard It Today et niveau over, og enhver hiphoplytter bør gøre sig selv den tjeneste at give Mr. Lif en chance mere efter Mo Mega-skuffelsen. Ser man bort fra pladens skits (der generelt er lidt ligegyldige, men som til Mr. Lifs forsvar om ikke andet passer ind i temaerne på pladen), er der ikke et overflødigt gram fedt på denne plade, og jeg synes netop, at I Heard It Today er så fremragende, fordi den succesfuldt kombinerer de to mest centrale elementer i hiphop: inciterende beats og budskab. Simpelt, men kraftfuldt. Og det gør det til en af de absolut stærkeste hiphopudgivelser i år.

★★★★★☆

Leave a Reply