Everything Is New er et ambitiøst album. Det er allerede tydeligt, da jeg læser den introduktion, som Jack Peñates pladeselskab, XL Recordings, har vedlagt. Om Peñates debut, Matinée fra 2007, skriver de: »Good stuff, but not great stuff. Not stirring, take-your-head-off stuff. Jack knew this. But the truth didn’t hurt; it liberated him.« Og om det nye album: »So for his second album Jack decided to rip it up and start again. Totally start again. Total honesty, absolute vision, complete control. […] So here it is. Nine tracks. No filler. An ambitious, timeless, lo-fi soul record. Everything Is New.«
Det tegner jo godt. Næsten lidt for godt. Ambitiøse album er godt, men er overambitiøse album så endnu bedre? Jeg bliver hurtigt lidt skeptisk over for selvproklamerede ’visionære’ album, der nærmest ikke behøver lyttere, fordi de er hævet over alle andres subjektive bedømmelser, men ambitioner er trods alt bedre end det modsatte. Jeg sætter Everything Is New på med store forventninger.
»I’m ripping the posters off the wall / I’m moving the boxes into the hall / I’ll stop when I hear the trumpet call / it must the sign it is time,« synger Peñate på intronummeret “Pull My Heart Away”. Med andre ord: Alt er nyt. Det er et fint popnummer uden de store armbevægelser, hvor Peñates smukke vokal, søde britiske accent og naive/romantiske tekst bærer nummeret, hvilket er tilfældet gennem det meste af albummet. Selvom lyden varierer meget og består af en masse forskellige rytmer, instrumenter, percussion og elementer fra både soul, funk og pop, er melodierne ofte arrangeret på samme ensformige radiohit-agtige måde: fire fjerdedele, uskyldigt baggrundskor og gentagende omkvæd. Det er oftest up-tempo og varierende, men det rykker sig ikke rigtig.
Men der er også en særlig legesyg energi og glad, eksotisk feststemning på Everything Is New, som er perfekt til sommer, solskin og lyse nætter. Rio møder London. Der er mojitos og store øl og karnevalstemning i Londons snuskede rockklubber, når Jack Peñate får britiske indie-clubkids til at vrikke med hofterne. Førstesinglen “Tonight’s Today” er medrivende og energisk og skal nok få folk til at danse.
Everything Is New er selvsikkert gennemarbejdet og velproduceret på alle måder. Der er stort set ikke en finger at sætte på noget. Alt fra lyden (selvfølgelig) til det visuelle; den fine booklet er farverig og skinnende, og den kan foldes ud på kryds og tværs. Smukt.
At Jack Peñate tør forandre sig og udforske sit talent er modigt og beundringsværdigt. For han har uden tvivl talent. Men på trods af umiddelbar feststemning og inviterende rytmer på Everything Is New, fænger det ikke helt. Det føles, som om Jack Peñate er for fokuseret på at forandre sig og genopfinde sin stil. Kan man være for sikker på sig selv og sit nye projekt? Alt er nyt, ja, men det er ikke en kvalitet i sig selv.
