»I’ve got grounds for divorce,« erklærer Tegan and Sara i ”Night Watch”. Så kan man jo næsten ikke undlade at spidse ører og forsøge at finde ud af hvorfor. Skilsmisse er blot én af de mange sider af kærligheden, den canadiske tvillingeduo bestående af Tegan og Sara Quin skildrer på deres nye album, Sainthood.
Titlen refererer ifølge Quin-søstrene til alt det mærkværdige, vi alle sammen gør i jagten på kærlighed og for vores forhold, især hvordan selvbedrag, selvopofrelse og eksemplarisk opførsel bliver elementer i denne søgen. Sainthood handler om besættelse af romantiske idealer og den opførsel, der følger med, når vi hver på vores egen måde forsøger at være ‘saintlike’ for at få kærlighed retur.
Dette tema kommer Tegan and Sara rundt om på forskellige måder på Sainthood. På mange af duoens tidligere albums er det lignende emner, de nu 29-årige tvillinger har beskæftiget sig med. Men folks sære krumspring efter kærligheden er vel også noget nær et evigtgyldigt tema. Quin-søstrenes tekster er ikke fyldt med øjenåbnere eller stor poesi, men de synger og skaber intensitet i numrene på en måde, der overbeviser én om, at der er følelse og især frustration bag ordene. Konklusionen i ”Sentimental Tune” er da heller ikke helt uden evner: »Watch, with a bit of friction I’ll be under your chothes / with a bit of focus I’ll be under your skin« – bare vent og se, hun skal nok få fat på den, hun vil have.
I forhold til deres seneste album, The Con fra 2007, er tempoet højere på Sainthood. Der er ligeledes skruet op for teenlyden i modsætning til The Con, der havde sine mere eftertænksomme elementer samt det bittersøde og fandens iørefaldende hit ”Back in Your Head”. Der er i det hele taget god power på Sainthood, og det er musik, der kan sætte gang i én – og hvem kan ikke bruge et lille energitilskud her i efterårsmørket. Især den mere poppunkede åbner ”Arrow” samt ”Don’t Rush” og ”On Directing” har melodisk vitaminpilleeffekt. Der mangler dog en klokkeklar ørehænger, der bare sidder fast, samtidig med, at teksten vækker nysgerrighed, som ”Back in Your Head”.
Ligesom sidst har Chris Walla fra Death Cab for Cutie været med til at producere det nye album og spillet både bas, keyboard, trommer og guitar hist og pist på pladen. Han har tilføjet nogle skvæt god indiepop, men ellers lyder mange af numrene egentlig en del hen ad poprock fra et amerikansk teenageværelse – noget, Tegan and Sara sikkert er ironisk opmærksomme på, når de synger: »I know it turns you off when I / I get talking like a teen« på det catchy nummer ”On Directing”. At der er masser af teenageånd i de snart 30-årige søstre, gør heller ikke noget, for til gengæld er det nogle gedigne poprock-melodier, de sammen med Walla har fået skruet sammen.
Når det kommer til stykket, fortjener Sainthood sine fire U’er på skalaen, men heller ikke mere, for på nogle af numrene går der alligevel MTV i den – f.eks. på ”Someday”, der bliver ligegyldig tomgangspop i højt gear. Men ellers er der heldigvis et godt niveau af energisk tøserock og kærlighedsfrustrationer på de canadiske søstres sjette album – ikke nok til at give helgenstatus, men mindre kan heldigvis også gøre det.
