Plader

Washed Out: Life of Leisure EP

Skrevet af Jeppe Carstensen

Washed Out genudgiver Life of Leisure på vinyl med budskabet om mere DIY-ekvilibrisme, mere solskin, mere synthesizer og mindre uddannelse og arbejdsmarked til det unge folk.

Vi elsker det. Eskapistiske drømme og flugten fra tilværelsens ulidelige mæthed. Vi vil meget hellere på stranden og danse med et langsomt svajende korpus til varme beats. Bag Washed Out står Ernest Greene, der er lige så grøn i musikfaget, som navnet egentlig lyder fingeret og påtaget ungt. Men han er altså mand for en art strandpop af den mest organiske, sensuelle og dovne slags.

Pladeselskabet Mexican Summer udgav en digital udgave sidste år, som nu får følgeskab af en europæisk vinyludgivelse, der er en sommerlig gestus, man kan forstå. Life of Leisure blev for manges vedkommende en sensommer-ep, der lovede godt for 2010 og dreampop i det nye årti generelt. Hvis der skulle være nogen, der endnu ikke er stødt på Washed Out, accentuerer denne vinyludgave potentialet for yderligere udbredelse.

Som færdiguddannet akademiker måtte Greene søge ly hos forældrene i staten Georgia. I deres soveværelse var der al mulig grund til at forsvinde ind i en virkelighedsfjern og kreativ fornemmelse for verden. Greene udtaler selv, at han ikke bekender sig til et særligt geografisk ståsted, men lader sin musik forsvinde ud i et rum, hvor det universelle er på spil. Han elsker internettet. Den allerede højt estimerede og yderst homogene ep blev til under disse omstændigheder.

Life of Leisure er umiddelbart et karakteristisk genreudspil, der ønsker at blive sat i bås som glo-fi, chillwave, now wave, og hvad der ellers benyttes af finurlige prædikater. Man fornemmer en forbindelse til svenskernes vestkystpop, som man kender den fra Studio og Air France. Det er en plade til vennerne, et lille kuld af mixtape-guldkorn, der kan komme på det næste glo-fi-mix, du sender til din udkårne.

På den lille ep er der calypso-trommer, frække basgange, ditto stemmer og en heftig omgang synthesizer. Især sidstnævnte dominerer lydbilledet, der gør Washed Out umiskendeligt tidstypisk. Heldigvis er denne ep en plade, der overvintrer, uden at den prægnante varme og elskelighed forsvinder. Diverse koncerter er allerede under afvikling, men man undrer sig over, hvorfor Washed Out ikke kigger forbi Roskilde Festival, der går glip af et perfekt soundtrack til en sommerdøs eller måske en solskinsdans i støvet.

★★★★½☆

1 kommentar

Leave a Reply