The Floor Is Made Of Lava sidder og ser "Vild med Dans" i deres dagligstue. Foto: www.rasmuswengkarlsen.dk
Det hele er ret så ukompliceret i danske The Floor Is Made of Lavas rock’n’roll-univers: Piger er og bliver piger, og drenge er drenge, der synes, at piger er kællinger – altså medmindre de er lækre nok til at kunne knaldes. Skabet er stillet, hvor det skal stå, så hvorfor flytte rundt med det: Rock’n’roll skal spilles tjept, energisk og beskidt. Og det gjorde kvartetten med Esbjerg-rødderne så ellers på Odeon.
Til en start blev Thobias Kippenbergers vokal fræset ned af den kontante rytmebund, men efter et par numre kom der balance i lyden, og med “Told Her I’m From Compton” sad The Floor Is Made of Lavas skrabede trommer-guitar-bas-rock så stramt, som den skulle. Siden 2007-debuten er bandet blevet betydeligt bedre live, og det iøjnefaldende skift fra postpunket danserock til den støvede, amerikansk-klingende rock på 2010-pladen Howl at the Moon har gjort sammenspilletheden tydeligere. Kippenbergers drævende vokalmelodier trækker især i omkvædene vokalerne langt ud, så de egner sig formidabelt til ølrockskrål, og i “Ain’t Half Bad”, “Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)” og ekstranummeret “All Outta Love” tog publikum velvilligt imod den invitation.
Der kan ikke sættes en finger på Kippenbergers hæst bjæffende stemme, og bandets über-energiske optræden levede op til, hvad man kunne forvente sig af et rockband med fuld fart frem og uden intentioner om at revolutionere genren. The Floor Is Made of Lava fik imidlertid ufrivilligt sat en streg under, i hvor høj grad deres sange er skåret over samme læst: ud ad en highway med drøn på og vind i håret – og sådan en køretur på knap fem kvarter, som bandet strakte koncerten ud til, har The Floor Is Made of Lava endnu ikke nok stærke sange til at sende os ud på. Første sted at skære showet skarpere kunne være at fjerne det noget malplacerede medley af gamle sange, som blev serveret godt midtvejs. Men i det store hele var koncerten bestemt godkendt.
