Koncerter

Health, 03.11.10, Loppen, København

Skrevet af Signe Palsøe

Når Health rammer rigtigt, smadrer de dit centralnervesystem og giver dig ømme ben dagen derpå. Så intenst blev det desværre ikke helt onsdag aften.

Fotos: Rasmus B. S. Hansen, www.terranaut.dk

Health gør størst indtryk når de finder den rigtige balance mellem at slynge fængende, helt dansable melodistumper ud af deres instrumenter og at smadre din kraniekasse med en forhammer. Det fremgik af sidste års Get Color, hvor de fire amerikanere lod struktur og melodi titte frem i deres hidtil totalkaotiske noiseunivers uden at give afkald på numrenes opklippede struktur eller industrielle smadder. Det fremgik af sommerens koncert på Roskilde, hvor de som brutale maskinmennesker personificerede deres lyd, men samtidig holdt publikum fast i en ekstatisk danserus. Og det fremgik desværre af onsdagens koncert på Loppen, hvor bandets brug af virkemidler ikke syntes at være afstemt helt så vellykket som tidligere.

Flere nye indslag vidnede om, at Health er i gang med at udvide deres repertoire til også at rumme materiale af mere synthrocket karakter og med en struktur, der ikke truer med at lade numrene pulverisere til træflis hvert øjeblik. Under disse passager var bandets sanseløse instrumentovergreb og besatte undersøgelser af hver en tomme af scenen for en stund skrinlagt, og det resulterede ikke overraskende i en langt mere modsætningsfyldt optræden, end man er vant til fra de fires side.

Med Benjamin Millers eksplosive trommer som strømforsyning var det ellers den sædvanlige energi, bandet præsenterede, da de gik på scenen til “Nice Girls” og siden førte nummeret over i en voldsom, krigerisk kværnen og et frontalangreb på alt grej inden for rækkevidde. Health kender i disse øjeblikke hverken til opbygninger eller nedtrapninger. Nærmere formår de med eksplosion på nedsmeltning på eksplosion på nedsmeltning, alt sammen inden for en tidsramme på ganske få sekunder, at give den auditive mavepuster, der lige når at få bragt publikum i knæ, inden de igen kan skimte en stump struktur af hægte sig fast i. Dét virker, og selvfølgelig var det især vellykket når numre som “Death”, “Die Slow” eller “We Are Water” kom inden for rækkevidde og udløste voldsdans langs scenens periferi.

Alligevel var der til tider en tamhed over onsdagens koncert, som ikke undgik at påvirke det samlede indtryk af aftenen. Især koncertens midterstykke var præget af bandets nye forkærlighed for at dvæle ved bestanddelene i deres lydbillede og ikke splitte det ad efter få øjeblikke. Selvom Health aldrig virkede uoverbevisende, og numrene ikke var dårlige, blev disse passager præget af en uvant afventen, da der ikke syntes at være helt nok substans at dvæle ved. Det skabte generende huller i en koncert, der havde udviklet sig allerbedst ved uhæmmet at få lov til at stige i intensitet.

Health må finde nye måder at fastholde intensiteten i deres musik på, hvis de med deres nye materiale vil blive ved med at være et overrumplende liveband. Jake Duzsiks vokal havde her vanskeligere ved at fremstå som en hjemsøgende modpol til det øvrige lydbillede, og resten af bandet faldt ikke så naturligt ind i deres optræden, som under de ældre numre — og så lå følelsen af, at bandet godt kunne have lagt sig en smule mere i selen for at få dette til at fungere ikke voldsomt fjern.

★★★★☆☆

Leave a Reply