Da jeg første gang stødte på navnet Betting on the Mouse, forestillede jeg mig danseglad pop og unaturligt festlige mennesker i alt for farvestrålende musikvideo-tøj. Dette indre billede havde jeg det ikke godt med. Anderledes opstemt blev jeg, da jeg erfarede, at der her var tale om musik, som lægger en let dæmper på humøret. Det kan måske lyde selvmodsigende, men det var ikke desto mindre tilfældet.
BOTM er gruppens første ep, selvom bandets fire medlemmer efterhånden har holdt sammen i et par år. Af en appetitvækker at være, så må man sige, at den gør sig bedre end de fleste. Den dystre stemning bliver sat fra første sekund og strækkes med stor dygtighed helt til sidste øjeblik. Musikken lægger sig som en mørk og tung tåge om lytteren, og kun Martha Marie Skous smukke og svævende vokal kaster små lysglimt af sig. Ud over Skous vokal er det da også så som så med de livsglade momenter, og åbningsnummeret ”Desert of Wasted Plans” leder os fra starten og med enkle og tunge rytmer ind i mørket. Skou står ganske alene med sin stemme i det sparsomme scenelys.
Ud af ep’ens fire numre bliver jeg nødt til at fremhæve halvdelen. ”Desert of Wasted Plans” sætter barren højt for de resterende numre. Den dybe melankoli, der gennemtrænger lydbilledet, og den småforpinte kvindevokal indrammer en utrolig stærk åbning på en gennemgående stærk plade.
Herfra er helhedsindtrykket stort set det samme – i hvert fald på de to efterfølgende numre. ”Your Private Swimmingpool” runder pladen af, og det er en oplevelse at høre. Det er som fremført af Marlene Dietrich – bare væsentlig bedre leveret – på en godt bøjet vinylplade på en rejsegrammofon anno 1931. Med helt enkle klavertoner, lidt orgel og et aldeles rodet trommespil skabes her et ganske enestående stykke musik.
Godt nok er det tidligt på året, men jeg tør allerede nu spå, at BOTM kandiderer til at blive årets plade. En helt igennem fremragende debut.
Hej, flot indlæg du har skrevet