Sinusstøv. Sinusformede lavfrekvenssignaler fra en tonegenerator belagt med små solide partikler med en diameter på mindre end 500 mikrometer – ofte hudceller eller pollen. Eller hva’?
Sinusstøv er et samarbejde mellem sangerinderne og musikerne Hannah Schneider og Anna Stengade og de elektroniske musikere og producere Søren Friis Dam og Claus Pedersen. Kvartetten har bedrevet sangskrivning pr. langdistance og således sat Lava sammen via Skype mellem Aarhus og København. Det har nu intet betydet for musikkens kvalitet, mens den fysiske distance måske har ledt til et ønske om at få hold på eller kontrol over albummet.
Tre numre på albummet Lava hedder nemlig ”Lava” med efterfølgende nummerering fra I til III. De er fordelt jævnt på pladen i hhv. start, midte og slutning, og derfor må der jo være noget specielt med dem, tænker man. Og ganske rigtigt, så fremstår tredelingen som en sang, der er blevet spredt ud over albummet og på den vis holder sammen på de øvrige numre. Melodien i alle tre numre og teksten i start- og slutnummeret er ens, og jeg må indrømme, at jeg ved de første gennemlytninger ikke lagde mærke til, at der var tale om det samme nummer spredt ud tre steder. Jeg kan ikke bestemme mig for, om det er en lidt vel tænkt gimmick, med fred være med det, når der nu er tale om så veldrejet electropop.
Lava følger op på ep’en Sinusoid Wave Electronica fra slutningen af 2009 og fortsætter som sådan den popelektroniske stil. Kombinationen af melodisk popvokal og omskiftelige elektronikbeats kendetegner store dele af popverdenen i øjeblikket, og det kræver efterhånden noget at skille sig ud fra den mængde.
Det lykkes da også flere steder på Lava. Bedst på albummet er i mine øjne ”We Are the Air” og ”The Underground”, der kombinerer en skærende og pulserende mørk elektronisk side, mens Stengade/Schneider – for det synes umuligt at dechifrere, hvor den ene slutter, og den anden begynder – synger catchy og melodisk henover. Smittende vokalhooks gør, at nummeret bliver hængende længe. Jeg vil godt påstå, at der her er tale om et vaskeægte pophit.
Som så ofte før i poppens regi er det ikke teksterne, der er gjort mest ud af. Det gør nu heller ikke meget, når man har at gøre med så gennemført popelektronik og velplaceret vokal. Dog er der enkelte undtagelser i nummeret ”When You Say A”, hvis tekst spiller klicheen ’når du har sagt a, må du også sige b’ lige lovlig langt ud. Det hjælper naturligvis ikke, hvis man har været til tilstrækkeligt mange Akademisk Boldklub-kampe og derfor hører Michael Falch synge slagsangen i baggrunden: »Når du har sagt A, må du også sige B….« Jeg er ikke sikker på, hvem der gør det bedst, men tekstklicheer som sådanne hører måske bedre hjemme på fodboldbanen.
På ”Video Arcade” bliver en metafor om uddaterede videospil ligeledes kørt langt ud, men selvom det kan virke fjollet, gør det ikke noget i det lange løb. Sinusstøvs lagdelte elektronik og samples, smittende popmelodier og velplacerede hooks er produceret godt og skåret til ethvert popøre.