Wave Your Hanky!: s.t. EP

Wave Your Hanky!, kalder de sig. Dannet i 2009 af fire jyder i den store by København, og i 2011 melder de sig nu klar med en debut-ep.

Det første, der falder mig ind, er, at de godt nok låner med arme og ben. Der er både amerikansk og britisk tradition at spore, men hvad, der er forfriskende nok, i hvert fald i en dansk kontekst, er, at de ikke spiller flæberock. Det er umuligt at kaste en pind uden at ramme et band, der vil være Kashmir i stedet for Kashmir, så det er opmuntrende at høre et band, der orienterer sig mod klassisk rock.

Ep’en præsenterer fire numre over knap 20 minutters spilletid. Ikke meget, men et godt udgangspunkt. På det tekniske er der intet at udsætte. Produktionen er god med en fin balance i lydbilledet, og de fire drenge kan deres harmonier og akkorder. Faktisk er det nogle gange næsten for perfekt. Måske lidt sterilt og kontrolleret.

Det er i hvert fald først fjerde skæring, der rigtig rammer: Hvor guitaren får lov at slippe sig lidt fri. Hvor vokalen flot kontrasterer. Hvor det hele fungerer, kort sagt, og virker lidt løsere og ærligere end de første tre sange, der alle placerer sig som velsnedkereret rock med pop-tendenser. Det er ikke skidt, men heller ikke vildt. Det kan jo være, at Wave Your Hanky! har sat kurs mod P3.

Det er nemlig som nævnt meget pænt, og som bekendt er det ikke helt nok. Der skal andet og mere til. For vi når aldrig op på den sublime skønhed, som de mange fine vokalharmonier ellers potentielt kunne hive hjem. Vi når ikke de energiudladninger, som gør, at rocken rykker op, ud, hen, af sted! I stedet bliver det fint og godt, og det er bare ikke særlig rock’n’roll. Der skal være varme, energi, spastiske udladninger a la 1973-Iggy Pop. Der er ingen sved på den her plade. Ingen lugt af øvelokalets desperation. Ingen kraftudladninger eller invitation til dans i sindets mørke afkroge. Og derfor heller ikke rigtigt noget, der kan skille Wave Your Hanky! fra mængden af håbefulde, unge bands.