Nyheder

Bon Iver klar med nyt album

Skrevet af Mattias Smidt

Bon Iver har annonceret, at han nu er klar med opfølgeren til 2009-ep’en Blood Bank i form af et selvbetitlet album, der vil ramme jorden 21. juni.

Coverart til Bon Ivers nye album

Justin Vernon, som er manden bag Bon Iver, blev med sit første album, For Emma, Forever Ago tilbage fra 2008, hvad man næsten kan kalde en ægte indie-verdensstjerne. Siden sin første fuldlængdeudgivelse har den amerikanske indie/folk-singer/songwriter udgivet ep’en Blood Bank fra 2009 og albummet Unmap fra samme år med sit sideprojekt Volcano Choir. Desuden har han bl.a. arbejdet sammen med kunstnere som Kanye West.

Nu er han altså klar med sin anden fuldlængdespiller, som udkommer 21. juni og vil bære titlen Bon Iver.

Indtil videre er det kun tracklisten, der er blevet offentliggjort, samt en lille snert af et nummer fra det nye album. Hør stykket her.

Trackliste:
01 Perth
02 Minnesota, WI
03 Holocene
04 Towers
05 Michicant
06 Hinnom, TX
07 Wash
08 Calgary
09 Lisbon, OH
10 Beth/Rest

Leave a Reply