Undertoner har fået forårskuller, indrømmet.
Men altså – hvorfor ikke fuldende ugen med The New Spring med et visuelt indspark i form af videoen “The Glow”?
Tidligere på ugen har Undertoner bragt Mikkel Arres interview med forårsbebuderen Bastian Kallesøe, hvor Kallesøe blandt andet siger 0m popsangen “The Glow”:
»Jeg havde på forhånd forestillet mig, at hele pladen skulle lyde sådan, og jeg skrev også en masse sange i den dur. (…) Munterhed er en fin kvalitet i sig selv, men hvis ikke der er en spænding i sangen – som mellem musikkens munterhed og tekstens skepsis i “The Glow” – så kan det være lige meget.«
Netop teksten lagde Anders Hougaard Laustsen også mærke til, da han tidligere på ugen anmeldte debutpladen, The New Spring: »(…) Kallesøe at fremstå som en oprigtig poet, der kan være følelsesladet, uden det virker påtaget.«
Nu fuldendes cirklen, du får 20 grader i morgen og en danseglad fredagspopsang fra The New Spring.
What’s not to love?