Nyheder

Nicolas Jaar udgiver remix-ep med Pépé Bradock & Dave Aju

Skrevet af Mia Ravn Bach

Nicolas Jaar er på trapperne med ny ep, hvorpå Pépé Bradock samt Dave Aju har formet nye versioner af ”Space Is Only Noise If You Can See” samt ”Too Many Kids Finding Rain in the Dust” fra Jaars debutplade Space Is Only Noise.

Coverart til den nye ep

Den amerikanske elektroniske beatmaker Nicolas Jaar har siden udgivelsen af debutalbummet, Space Is Only Noise tilbage i februar været travlt beskæftiget. Samtidig med at Jaar er i fuld gang med at turnere verden rundt og holde styr på sit forholdsvis nyopstartede pladeselskab, Clown and Sunset, udgav han tidligere på året ligeledes et sæt remixes for kunstnere som Ellen Allien og Matthew Dear, ligesom amerikansk-chileneren har remixet for danske When Saints Go Machine.
Nu er der igen nyt materiale på vej fra den 21-årige newyorker, da han 20. juni udgiver ep’en Remix Vol. 1 feat. Pépé Bradock and Dave Aju via Circus Company. Ep’en indeholder et remix af house-produceren Pépé Bradock samt et remix af den San Francisco-baserede producer DJ Dave Aju, der har arbejdet med Jaars numre “Too Many Kids Finding Rain in the Dust” samt “Space Is Only Noise If You Can See”.

Tidligere i maj offentliggjorde Roskilde Festival, at Jaar indtager festivalpladsen om en måneds tid.
Indtil videre kan du starte med at tjekke tracklisten ud for Remix Vol. 1 feat. Pépé Bradock and Dave Aju:

A1 – Too Many Kids Finding Rain in the Dust – Pépé Bradock’s Blind Pig Mix
A2 – Too Many Kids Finding Rain in the Dust – Pépé Bradock’s Train Fantôme Poke
B1 – Space Is Only Noise If You Can See – Dave Aju Remix
XX – Too Many Kids Finding Rain in the Dust – Pépé Bradock’s Mirandapella (digital bonus)

Leave a Reply