»Jeg ligeglad med jeres bedømmelse / Jeg sidder i skyggen og forholder mig rebelsk imod berømmelse / Fuck en eller seks stjerner, fuck hvad I siger / Mine rim er i dit fjæs som din onkels pik, da du var fire.«
I 2010 udgav Bumsestilen deres Ude af trit med flokken del 1, og nu er de så ude med en flok nye numre, der afrunder duologien. Ude af trit med flokken er således opsamleren, der både består af de velkendte numre fra del 1 samt de splinternye sange.
Ude af trit med flokken er nøjagtig, hvad man kunne forvente sig af den indædte punchlinemester Thomas T og Swab, der leverer tonsvis af varierende godter på lydsiden. Albummet består af 20 numre, og som et nyt tiltag er sangeren Flex blevet fast del af gruppen. Det skal man dog ikke lade sig skræmme af – meget fornuftigt har Bumsestilen nemlig beholdt deres rå, anti-kommercielle udtryk, og Flex’ taletid er derfor begrænset.
Thomas T er en principfast mand, der mildest talt ikke er begejstret for radiorap. Det er omtrent halvdelen af sangene, der i et vist omfang handler om, at Bumsestilen er ægte og anderledes. Til det følger naturligvis Thomas T’s utallige onde punchlines. Ja, han er en vred satan, men han er virkelig også kreativ. Selvom han rent lyrisk sidder fast i den samme rille meget af tiden, så bliver det ikke kedeligt – sådan lige med det samme i hvert fald. Det er selvsagt ikke nogen tidløs formel, Thomas T benytter, men hans selvudnævnte anderledeshed er nu engang både underholdende og udholdelig. Han har flettet så vanvittigt mange snedige linjer ind, at man sommetider ikke kan se skoven for bare træer. Hvis man så lige koncentrerer sig, så overvældes man nærmest af de ydmyge aggressioner, som Thomas T skænker ud af. ”Psyko Funk” er en eksemplarisk demonstration på dette – de sylespidse hug overlapper hinanden på fornem vis.
Der er masser af store øjeblikke på Ude af trit med flokken: På ”Ugens Uundgåelige” laver Bumsestilen en udsøgt parodi på det klassisk hit. »Find nummeret på Hiphop Greatest og Dance Party 2 / Dj, vær sød og spil det her i din radio / Det er lige efter bogen, hjernedødt og letforståeligt / Der er intet at tænke over; det er ugens uundgåelige,« afslutter Thomas T – og budskabet er modtaget. På ”Hoved fuld af stress” hentes direkte inspiration fra det legendariske Atmosphere-nummer ”God’s Bathroom Floor” – ja, det kunne let ende galt, men en sikker sejr hives i land. Dog kan Bumsestilens ‘vi hader radio’-attitude føles lidt gentagende i perioder, og jeg ville personligt sætte pris på, hvis Thomas T måske ville give sin fanskare en smule mere credit og derved sænke pegefingeren.
»Det er tid til at få MTV renset ud af ørene,« siger han, og det klinger en smule hult. Kend dit publikum. På den anden side, hvis det kommercielle had udelukkende er næringen til hans punchlines, så ville det være en ekstrem ofring. Men der eksisterer altså en gylden mellemvej, for selvom Thomas T spiller bedrevidende på visse dele af albummet, så glædes lyttere også af forrygende battlerim uden nogen former for såkaldte lærerige moraler som vedhæng. Det er hér, Thomas T skinner igennem.
Swab har generelt et højt bundniveau, men i og med at han udfolder sine kreative sider i alverdens stiludtryk, så går det altså også galt for mit vedkommende sommetider. Man kan bestemt ikke anklage ham for at vælge den sikre vej, men det burde han måske have gjort på f.eks. ”Lad det drop”, der har Superdejen som gæst. Her sker bare lidt for meget af det hele – især under Superdejens vers går noget helt galt. En satans masse, overflødige effekter vælter ind og ud af lydbilledet i komplet ragnarok. Swabs reggae-produktion på ”Kammerater” finder jeg dybt undervældende, og den rockede lyd på ”Overset, undervurderet” gør heller ikke noget for mig. Derudover er lydsiden bestemt godkendt – der bliver klippet og klistret, og Swab har kræset for detaljerne.
Ude af trit med flokken er et solidt, gennemarbejdet album – og trods megen ensartethed i teksterne, så er Thomas T en så dygtig rapper, at han fastholder ens interesse. Ud af de 20 numre er der godt og vel en håndfuld, der ikke byder på noget mindeværdigt. Resten holder et meget fornuftigt niveau, hvor de jyske drenge balancerer smukt mellem arrigskab og eftertænksomhed.
