Plader

Still Corners: Creatures of an Hour

Skrevet af Signe Palsøe

Hvinende eller ulmende lydflader samt hjemsøgende kvindevokal gør Still Corners’ debutplade til en stemningsmættet oplevelse, der dog ikke undgår at lide under manglen på gode sange.

20 rummelige papkasser, 15 liter hvid maling, en 200 watt-dagslyslampe og Creatures of an Hour. Står du over for en flytning og efterfølgende istandsætning, er der visse ting, du ikke kommer udenom at investere i – og kan det ikke gå hurtigt nok med at få den nye hybel til at fremstå som et hjem, kan du med fordel overveje at smide sidste punkt på listen her i din vogn, når du alligevel er i Silvan. Still Corners‘ debutudspil er så stemningsmættet som en 90-årig dames nipsbelæssede dagligstue, hvor sollyset kun med møje trænger gennem de tunge, grønne gardiner og gør det klart, hvor mange støvkorn der hænger i den stillestående luft. Måske er de dunkle omgivelser ikke verdens mest indbydende, endsige hyggelige hjem, men et sted, hvor hvert eneste massive møbel er omgærdet med en aura af historie, som nok skal komme frem, hvis du blot sætter dig til rette og lader dig synke ned i sofaens slidte velour.

Som det nok står klart, er Creatures of an Hour i alle henseender en meget billedskabende plade. Musikken er rig på elementer, der fremmaner visuelle sekvenser på sin lytters indre lærred, og skulle der være problemer med den private filmfremviser, er pladens medfølgende pressemateriale ikke sent til at hjælpe på vej ved at nævne inspirationskilder i “Twin Peaks” såvel som italienske horrorfilm. Et par referencer, der viser sig at være ganske rammende, når man lægger ører til Creatures of an Hour. Over en lydflade fra et orgel, der til tider lyder så ustemt, som havde det tilbragt en rum tid på et fugtigt loft, opererer bandets gennemgående Morricone-guitar, en stram trommefigur og sangerinde Tessa Murrays klare, spøgelsesagtige vokal. Sidstnævnte er næsten konstant manipuleret – enten til at fremstå som to stemmer fra et sæt endog meget ensklingende enæggede tvillinger eller til at danne et atmosfærisk klagekor under det øvrige vokalarbejde – og i samspil med det ildevarslende underlag i orgelet eller blot et sugende tomrum dannes i sandhed en filmisk lytteoplevelse.

Virkemidlerne kommer især til sin ret på et nummer som “I Wrote in Blood”, der er blandt albummets allerstærkeste – ikke mindst fordi Still Corners især her lader musikken drives frem af en velfungerende melodi og omkvæd. De stemningsskabende elementer synes sekundære, selvom der ikke er tvivl om, at de falske orgeltoner og dunkle pluk på guitaren står for en hel del af den hjemsøgte atmosfære og mystiske, drømmeriske skønhed, der hænger i nummerets kulisse. Ligeledes gør åbneren “Cuckoo” indtryk med en simpel, men ørehængende vekselvirkning mellem det fjerne guitarmønster og Murrays hoppende, ordløse vokalarbejde.

Musikken fungerer i passager som disse storartet, men Still Corners har lige vel ofte problemer med at opnå det så eftertragtede rette blandingsforhold mellem form og indhold. Et nummer som “Circulators”, der ellers lægger ud med gåsehudsfremkaldende, hvinende og ekkoende delay, lover desværre mere, end det kan holde, og det bliver for intetsigende, når orgelets lydflade og de ordøse lag af vokaler aldrig bringer nummeret andre steder hen end den lige vej til endestationen. Af samme grund kan det være vanskeligt for alvor at blive grebet af en temmelig stor del af det øvrige materiale på Creatures of an Hour, og selvom numre som “The Twilight Hour” eller “Demons” forsøger at genfinde ligevægten mellem melodisk tæft og atmosfære, er de så tilpas anonyme, at de efter endt lytning allerede har fortabt sig i bandets støvede pulterkammer.

Still Corners har et spændende og velfungerende lydbillede, men det er ingen hemmelighed, at de bestemt ikke er alene om deres musikalske territorium. Især siden Beach House sidste år udgav deres skamroste Teen Dream, har det ikke skortet på bands med hang til store orgelflader og drømmende vokaler i et minimalistisk lydbillede, og set i det lys er det svært at argumentere for, hvorfor Creatures of an Hour er dybt nødvendig at stifte bekendtskab med. Formår Still Corners i fremtiden at hive et stærkere sangmateriale ud af ærmegabet, kan vi have noget endog vældig godt i vente fra gruppen – indtil da er deres musik desværre langt hen ad vejen som en af de diffuse drømme, man ville ønske, man for alvor kunne huske.

★★★½☆☆

Lyt til “Into the Trees”:
[audio:http://assets1.subpop.com/assets/audio/10415.mp3]

Leave a Reply