Henrik Hass: Nøgen med sokker på

MC’s Fight Night-veteranen Henrik Hass har efterladt de skrevne tekster overtage freestyle-genet, og efter teksterne at dømme er det ikke sket fra den ene dag til den anden. Tværtimod viser Nøgen med sokker på, at Henrik Hass har mange historier i ærmet, som han gladelig deler ud af. Albummet er en kort sag bestående af ni numre, hvor den vante freestyler viser forskellige sider af sig selv. Nøgen med sokker på er rapperens nostalgiske rejse, hvor man afgjort kommer nærmere manden Henrik, men samtidig må trækkes med barndomsanekdoter og intern humor, der i sidste ende gør, at man føler en distance til teksterne.

Henrik Hass boltrer sig i adskillige tykke dialekter og karakterer, der formentlig skulle gøre fortællingerne mere farverige og livlige. Første gang, jeg lyttede albummet igennem, følte jeg mig egentlig også rigtig godt underholdt af persongalleriet. Men efter flere afspilninger bliver det simpelthen for overdrevet. Ingen tvivl om, at Henrik Hass ville være forrygende til at læse op af bøger for børn, men hans imitationsevner kunne han, for min skyld, godt gemme lidt væk i musikken.

Næste beklagende punkt er Hass’ flow, der veksler meget i kvalitet. Sommetider holder han det helt stramt, men jeg føler alt for ofte, at han nærmest falder over ordene, og flowet bliver decideret kluntet. Det er en skam, for hans tekstskrivning kan man sige mange gode ting om. Udmeldingerne bliver bare ikke altid serveret med ynde. Tekstmæssigt er emnerne centreret om Hass selv. Han er både inde på fortid og nutid – og hver historiefortælling er fortalt på en komisk måde. Det er dog ikke altid, at han er lige sjov. Humoren overspilles i nogle perioder, hvor man som lytter står lidt på sidelinjen og føler sig forsømt. På titelnummeret skildrer han sin såkaldt bøvede folkeskoletid i Ry med »jeg har aldrig dyrket cykelsport / skønt jeg som dreng altid gik rundt i de lammeste, stramme cykelshorts,« og man kan næsten ikke lade være med at smile. Hvis sangen så bare bød på lidt mere, der ville give den en ekstra dimension. Men det sker ikke helt, og man sander, at der er en grund til, at det (som oftest) er store, højtravende personligheder, der skriver selvbiografier.

Det eneste nummer på pladen, hvor man virkelig kan genkende battlerapperen Henrik Hass, er ”Ingen penge”, hvor han langer ud efter den krævende reality-tv-generation: »Jeg vil skide på de 1000 likes på din Facebook, spasser / jeg kogevasker dit lorte-ego / lader det krympe til størrelsen passer« og fortsætter: »De danske unge er troldbundet af Viasat / der lærte dem at drikke, hore uhæmmet og smide cash.« Hvor førstnævnte eksempel er morsomt på alle tænkelige måder, bliver sidstnævnte en smule for moraliserende og kliché. Dog kommer han også ind på mere tungsindige emner gennem albummet – særligt på de tre afsluttende numre, hvor han med succes skruer lidt ned for spasmageriet.

Produktionssiden er simpel, men veludført. Der leges ikke med udtrykkene, og lyden er langtfra vovet, men de melodiøse beats fungerer alligevel upåklageligt i de fleste tilfælde. Den klaverdrevne åbner ”Menneske” bliver en tand for undervældende, men de resterende ligger lunt i svinget mellem det genkendeligt behagelige og det forudsigeligt behagelige. Således er der ingen af numrene, der virkelig imponerer, men de gør arbejdet og giver Henrik Hass den fornødne plads.

Alt i alt er Nøgen med sokker på en relativt blandet fornøjelse, hvor der er mange gode idéer, der så bare sommetider udjævnes af en række irritationsmomenter, som virkelig forstyrrer helhedsbilledet.