Plader

Lis Er Stille: Nous

Skrevet af Daniel Niebuhr

Aarhusianske Lis Er Stille imponerer på kvartettens fjerde udspil, hvor armbevægelserne og de i forvejen storladne udtryk ikke kan blive store nok.

Aarhusianske Lis Er Stille har nu eksisteret i otte år uden rigtig at slå igennem hos den bredere danske befolkning. Og når genren er progressiv rock af den hårdere slags i et ellers popfyldt musikalsk verdensbillede, kan man ikke bebrejde dem for et manglende gennembrud. Til gengæld har der været en bred enighed fra kritikere om bandets kunnen inden for deres egen genre, hvor det er blevet til tre roste udspil fra kvartetten – senest i form af Apathobvious fra 2007 samt The Collibro fra 2010. Nu er deres fjerde album så ude, og det har fået titlen Nous, der i filosofisk fagterminologi er den del af sindet, som er nødvendig for at kunne skelne mellem sandt og falsk.

Om der eksisterer sandt og falsk i Lis Er Stilles lydunivers, er ikke umiddelbart til at sige. Vi skal dog kun lige igennem et halvt minuts intro fyldt med udefinerbare lyde, før vi skal til at skelne mellem alt lige fra doomguitarer til melankolske klaverstykker og passager, hvor armbevægelserne hos kvartetten ikke kan blive store nok, når der tages hul på de seks egentlige numre. De spænder mellem seks og ni minutter i længde, hvilket i enkelte tilfælde kommer til at føles som lidt for langt.

Og for at blive ved de store armbevægelser bliver forsanger Martin Byrialsens vokal hurtigt omdrejningspunkt for bandets grandiose udtryk. På primært engelsk, men også på dansk, leverer han på pladens eneste ‘stille’, men samtidig absolut mest sublime nummer, “Myte”, en af de mest overbevisende vokalpræstationer, jeg har hørt fra et dansk band. Og når de tre andre bandmedlemmer samtidig ligeledes kun formår at imponere, hvilket bedst kommer til udtryk ved trommerne og den enormt storladne afslutning på “Epitome”, står man kun tilbage med undren over for det førnævnte manglende gennembrud.

Nous er et album, der ikke er bange for at eksperimentere eller arbejde med såvel de helt store ambitioner som de små intime øjeblikke. Man kan så kun sidde tilbage og håbe på, at der fremover vil blive sat mere fokus på Lis Er Stilles hjørne af den danske musikscene, for det er absolut ikke nødvendigt med en sindsfunktion, der skelner sandt fra falsk, for at kunne høre, at Nous er en yderst fængende og veludført plade.

★★★★★☆

Leave a Reply