Der var ellers nok at leve op til. Luften var lun og regnen stilnet af. Stemningen var høj efter, at Malk de Koijn og Suspekt havde sat ild under party-Aarhus og Eagles of Death Metal, Kasabian og The Stone Roses havde allerede rocket og rullet solen i sænk. Kashmir var sat på til at skulle spille klokken 00.00. Der var med andre ord lagt op til et moment of zen.
Kashmir er jo efterhånden et band med mange år på bagen, og har for længst slået sig fast som et af Danmarks mest gedigne live-orkestre. Med et repertoire, der strækker sig fra hård 90’er-groovecore til mand-med-guitar-ballader kan de med lidt held altid tilfredsstille et bredt publikum. Det gjorde de i hvert fald på NorthSide i søndagens første spæde timer.
Koncerten var bygget op omkring succesalbummet The Good Life fra 1999, der i høj grad gav Kashmir en plads blandt de tunge drenge i dansk musik og senere af flere omgange er blevet kaldt bandets Dark Side of the Moon. Et lidt ufarligt valg, vil nogen måske mene. Og kommer man ikke til at mangle nogle af sangene fra de andre plader? Det synes jeg ikke. Idéen med at spille et helt album live er et interessant modstykke til den singlekultur, der dominerer musikmarkedet lige nu. Og der var desuden ekstranumre nok til både at kunne tilfredsstille grungehovederne og dem, der hungrede efter en kinddans.
Kashmir åbnede med den evigt groovy, men langsomme “Mudbath”. Ikke et oplagt valg, men den blev spillet med en energi og nerve, der retfærdiggjorde det. Herefter gik der fællessang og folkefest i den med klassikere som “Make It Grand” og “Graceland”. Bandets fire medlemmer virkede meget på og tilstede, især bassist Mads Tunebjerg overraskede ved tydeligvis at have glemt lidt af sit famøse arrogante udtryk derhjemme.
Det var i det hele taget et meget velspillende band, der stod på den grønne scene i mørket ved midnatstid. Godt hjulpet frem af NorthSides særdeles velklingende lydanlæg, selvfølgelig. Kashmir var ellers oppe imod et stærkt medskrålende publikum, der næsten kendte sangene bedre end bandet selv. »I er godt nok et godt publikum,« måtte Kasper Eistrup også indrømme halvvejs inde i koncerten under vild begejstring. Som tak fik vi en lækker version af “Miss You”, der startede næsten akustisk og udviklede sig herefter mere og mere i retning af den rockede udgave fra pladen.
Ekstranumrene blev en lille tur ned af memory lane med blandt andet en hårdt svingende og cool “Surfing the Warm Industry” og den smukke “Mouthful of Wasps” som fin repræsentant for bandets nyere materiale. Og lige som man troede, det ikke kunne blive meget bedre, begynder Kasper Eistrup på Bob Dylan-klassikeren “Like a Rolling Stone”. Her var de fleste af os jo allerede solgt til stanglakrids, men for lige at toppe den drejer de i fællesskab, don’t ask me how, sangen sig over i kitsch-hittet fra Cruzentials: “Vote 4 Dick Taid”. Her kan man virkelig tale om et band, der kender sit publikum. Derfra hvor jeg stod, var der i hvert fald ikke en fadøl, der ikke fløj i vejret og et hoved, der ikke headbangede i takt til musikken.
Man kunne måske have håbet på en lidt blidere afslutning a la “The Aftermath” eller “In the Sand”. Men når det så er sagt, må jeg fuldstændig overgive mig til ekstasen: få rockbands formår at skabe så meget fest og fællesskab i et så bredt og forskelligartet publikum. Og det kan godt være, at det er lang tid siden, Kashmir har lavet musikalske mesterværker. Men at spille dem, de har, dét kan de. Så selv stjernerne på den midtjyske nattehimmel synger med.
Fotos: Mathias Laurvig, LiveShot.dk
“En fadøl smager bare bedre i selskab med Kashmir”, du må I kraftedme holde op [redigeret af redaktionen]