Hvordan arrangørerne havde tænkt sig, at logistikken omkring Jeff Mangums indendørs-koncert i det store Rockdelux-auditorium skulle fungere i praksis, er endog temmelig vanskeligt at sige. Ved den officielle koncertstart 18.30 var den mange hundrede meter lange kø af koncertgængere, som på forhånd havde sikret sig billet, endnu ikke begyndt at slange sig fremad gennem taske-tjekket ved auditoriets indgang. 18.40 kom der så småt skub i menneskeflokken. En halv time senere var jeg indenfor. Og det var – skulle det vise sig – lig med, at Jeff Mangum allerede var en halv time inde i sin koncert.
Mangum er ikke just kendt for at være stærk til at tackle touraktivitet eller stor opmærksomhed, og ikke overraskende var hans Primavera-sæt også til den korte side. Det betød, at jeg havde nøjagtig 15 minutter med Neutral Milk Hotel-ikonets soloversioner af det gamle materiale, før lyset blev tændt, og auditoriet igen måtte tømmes. Vel at mærke 15 minutter, hvor de koncertgængere, der havde stået endnu længere tilbage i køen, til stadighed kom strømmende ind i auditoriet.
Det var mildt sagt noget værre rod. Da jeg endelig havde ravet mig frem til et sæde i mørket, som var blændende i kontrast til det stærke sollys udenfor, viste det sig samtidig at være helt enormt skuffende. Mangum var nemlig præcis så fængslende et fikspunkt i det store, smukke lokale, som man kunne have håbet på. Selvom det ikke var helt let at afkode de ord, som manden fremmumlede efter min entre til de sidste 30 sekunder af “In the Aeroplane Over the Sea”, opfordrede han antageligt sit publikum til at deltage aktivt i koncerten. Efter en kortvarig hujen blev der i hvert fald spurgt ind til Mangums yndlingsbog – og til, om han mon ville spille noget som helst nyt materiale i aften?
»Nope,« lød det kortfattede og kontante svar, og de fleste tilstedeværende havde næppe svært ved at tage til takke med aftenens traktement. Ud over et enkelt indslag fra Neutral Milk Hotels debut, On Avery Island, var det nemlig udelukkende sange fra den kanoniserede In the Aeroplane Over the Sea, som Mangum hev frem i sættets sidste del – og ikke overraskende vidnede den helt andægtige stemning i auditoriet om, at mange blandt publikum havde et nært forhold til materialet fra eposset.
Og, ja, der var rig mulighed for at genopleve en svunden teenage-tid eller blot dvæle ved musikken og Mangums ordstrøm, for materialet tog sig helt igennem fremragende ud i auditoriet. Blandt publikum var der absolut stilhed under numrene, og hvert medlem af Mangums medbragte guitar-arsenal trængte igennem med en kraftig, klar og sprød klang. Det perfekte underlag for de to fortællinger om den tohovedede dreng og for “Ghost” – under hvilke Mangum demonstrerede, at han bestemt ikke har mistet pondus i de efterhånden 15 år, der er gået, siden det sidste Neutral Milk Hotel-album så dagens lys. Nærmere var det gåsehudsfremkaldende frydefuldt, når han opbyggede “Ghost” og “Two Headed Boy pt. 1” til dundrende energiske klimakser, hvor guitaren brølte igennem, og man selv blev helt blå i hovedet af at tænke på, hvor længe Mangum kunne holde sine sungne toner i luften.
Den korte tid i selskab med Magnum vidnede om en kunstner, der satte pris på at være til stede og viste omtanke for sit publikum – og hvis materiale gjorde sig lige så godt, som man kunne ønske sig. At koncerten blev mere eller mindre ødelagt for en stor del af de fremmødte, skyldtes pinligt dårlig planlægning fra arrangørernes side, som uden videre kunne være undgået ved at lukke folk ind i auditoriet en halv time tidligere.
Mangum giver endnu en koncert i Rockdelux i aften. Vil du af sted, skal du sørge for at stille dig i kø i meget god tid, i tilfælde af at Primavera endnu ikke har fundet en ordentlig måde at afvikle koncerten på. Jeg vil gerne garantere, at det er den ekstra ventetid værd.
Primaveras logistik omkring koncertens afvikling:






Et kvarter i selskab med Jeff Mangum:






Man kan ikke ligefrem beskylde Primavera for at have styr på logistikken, men de tog jo faktisk konsekvensen og rykkede lørdagens koncert, så det var nemmere for folk at komme ind. Med billet var der intet problem, kom et kvarter før koncertstart og gik lige ind.
Han spillede en time om lørdagen og inviterede folk til at komme tættere på scenen, hvilket selvfølgelig betød at folk fra de bagerste rækker stormede frem, til tydelig frustration for folk der havde været ude i god tid for at få en god plads. Omkring selve koncerten er jeg enig i de 5 U’er.
Hej Peter
Det er jeg glad for at høre. Anmeldelsen her er skrevet og udgivet lørdag formiddag og var især ment som et forvarsel om eventuelle problemer til lørdagens koncertgængere. At situationen ikke gentog sig, og at I havde en forrygende oplevelse, tyder jo ganske rigtig på, at Primavera heldigvis har haft sans for hurtigt at optimere processen.
Signe