Trænger du til at skyde august i gang med en rumrejse af dimensioner? Så er det om at spidse quizøret. Som Undertoner kunne offentliggøre i juni, spiller flagskibet i Philadelphias psykedeliske spacerockmiljø, Bardo Pond, en eksklusiv koncert sammen med danske Troldmand på Huset. Du og en kammesjuk har mulighed for at blive to af de 130 heldige, der får en billet til en syret lydrejse ud i sindets univers. Koncerten finder sted lørdag den 4 august på Musikcaféen, Huset i Magstræde.
Bardo Pond blev dannet i 1991 og trækker tydeligt tråde fra shoegazer og space- og støjrock fra den periode, mens deres langstrakte anslag og endeløse krautdroner synes at være den oplagte musikalske baggrund til en syret drømmerejse. Få en musikalsk smagsprøve med en gang afslappende “Tantric Porno“.
Seneste album, det selvbetitlede Bardo Pond, udkom i 2010, og gennem bandets 21-årige karriere er de blevet sammenlignet med så prominente rockeksperimentalister som Pink Floyd, Spacemen 3 og My Bloody Valentine.
Troldmand spiller improviseret spacerock, der bevæger sig ind og ud af mørkere lydlige universer, hvor de blander dommedags-riff og frenetiske guitarsoli med psykedeliske lyde. Deres inspirationer tæller ifølge deres Facebook-side ‘gear, øl, damer og universet som sådan’.
Deltag i konkurrencen om de to billetter ved at svare på følgende spørgsmål senest i morgen 31. juli. Så skynd dig!
Vinderen er fundet.
Fed koncert. Hentede deres app, det er altså fedt at man kan se hvad der sker derinde. Der er jo så mange events!
Til appstore her: http://itunes.apple.com/dk/app/huset-kbh/id530102749?l=da&mt=8
Google Play her: https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.huset.guide