Spids ørerne, stryg skjorten og frisér fuldskægget, for nu byder Undertoner på tredje omgang ‘Undertoner præsenterer…’ og denne gang med folktema. Lørdag den 8. september giver dansk-amerikanske Blood on a Feather og danske Own Road folk(en) et skud psych, når Undertoner inviterer indenfor i samarbejde med spillestedet Beta.
Har du brugt dine sidste ører på en mundharmonika, eller vil du bare gerne gratis til koncert, så hold dig til, for dette er din chance for at blive en af de heldige vindere af fem gange to billetter til denne omgang ‘Undertoner præsenterer…’.
Blood on a Feather er et samarbejde mellem den herboende amerikaner Sarah Hepburn og danske Mikkel Elzer, og duoen bevæger sig i et grænseland mellem svævende, psykedelisk folk og labyrintisk dronemusik. Forvent messende vokalslør og harmonium, fritvoksende guitarfigurer, slæbende båndloop og melankolske hymner i en kogende smeltedigel.
Own Roads debut-ep på det københavnske Neh-Owh Records til gode anmeldelser i bl.a. Berlingske og Soundvenue, og en ny er på vej. Musikalsk set er Own Road præget af både vokale og instrumentale loop med gennemgående melodiøsitet og en til tider næsten shamanistisk lyd.
Før, mellem og efter koncerterne vender Undertoners dj’s Dykkerklokken & Den danske model plader: dybhavsfolk side om side med opadstræbende ambient og renfærdige neoklassiske kompositioner omgivet af diset tusmørkepostrock. I dykkerklokken og den danske model gemmer sig Undertoner-skribenterne Mikkel Arre og Kasper Würtz.
Og nu til spørgsmålet. Husk at svaret skal falde senest 5. september.
Vinderne er fundet.