Måske føles det ikke, som om det er voldsomt længe siden, at 2009 blev til 2010, og noget nær samtlige danske såvel som internationale musikmedier udråbte Animal Collectives Merriweather Post Pavilion til at være årets bedste album – skarpt forfulgt af Grizzly Bears Veckatimest og Dirty Projectors’ Bitte Orca. Det syntes næsten at være konsensus: Brooklyn var arnested for en uforholdsmæssigt stor andel af den alternative musik, der for alvor tiltrak sig opmærksomhed ude i verden, og lokaliteten ansås nærmest i sig selv for at være garant for nyskabelse og kvalitet.
Kigger man tilbage på den musikalske dagsorden, der har præget det seneste år, er det dog tydeligt, at der er sket både en differentiering og en større spredning inden for specifikke genrer, i forhold til hvad der især rammer Undertoners skribentstab og ligesindede i mellemgulvet. Både Animal Collective, Grizzly Bear og Dirty Projectors udsendte i 2012 opfølgerne til deres skamroste værker, men det var ingenlunde givet på forhånd, at pladerne skulle være blandt årets absolutte favoritter – også selvom alle udgivelserne er solidt musikalsk håndværk, der viderefører de respektive gruppers kendetegn på en klædelig vis.
Alle tre plader klarede ganske vist skærene og endte med blandede placeringer på Undertoners årsliste, men favoritterne har i år været mange, genremæssigt vidtfavnende og ikke altid helt forudsigelige. Både Swans og Godspeed You! Black Emperor har ikke overraskende gjort stort indtryk med deres mere eller mindre dronende og ulmende tag på ond og mørk postrock. Tame Impala og indtil for nylig næsten ukendte Goat, der også spiller på dette års Roskilde Festival, er strøget helt til tops på listen med deres opfindsomme og bevidsthedsudvidende psychrock. Og så er der også blevet plads til både en rockdinosaur som Jack White og de relativt uomtalte Windy & Carl, der tidligt på året imponerede med deres sagte, smukke og glitrende guitar-ambient.
Årets liste er altså ikke just præget af ensretning, selvom der for de danske udgivelsers vedkommende i højere grad er repræsenteret veletablerede alternative rocknavne – samt et par udgivelser fra retro-, psych- og improselskabet El Paraiso, der gennem 2012 har markeret sig ved at slippe glimrende musik af Jonas Munk, Jakob Skøtt og den nye folkkonstellation Sun River.
Det er da også påfaldende, at 2011’s temmelig tumultariske forsøg på at få mere kontrol over en musikalsk dagsorden med en ny, uvant magtposition til internetbaserede aktører som streamingtjenester og livlig og eklektisk musikblogging har fyldt så lidt i det forgangne år. Med nu hele to store, gratis streamingtjenester i Wimp og Spotify synes adgangen til musikhistoriens uendelige arkiver og et genrevirvar af nutidige kunstnere kun at være blevet lettet siden dengang. Internettets mange afkroge spiller altså ikke overraskende en større rolle end nogensinde, når det kommer til at dele, finde og formidle ny musik – eksempelvis er det efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen, at kommende albums fra prominente kunstnere kan streames på toneangivende musiksites, inden pladerne rammer de fysiske eller virtuelle butikshylder.
I hvilken grad dette pres for fri adgang til musikken gavner de pågældende musikere, kan diskuteres, men ét er sikkert: Kunstnere som Kendrick Lamar eller Frank Ocean havde ikke kunnet foretage deres musikalske højdespring fra sidste 2011’s mere eller mindre mixtape-prægede Section.80 og Nostalgia, Ultra. til deres seneste og voldsomt roste major label-albums, Good Kid, M.a.a.d. City og Channel Orange, hvis det ikke havde været for den steppebrand af lovprisninger, der spredte sig omkring deres musik på internettet – og som for Oceans vedkommende var godt hjulpet på vej af Tumblr- eller Twitter-opdateringer, der skabte mere opmærksomhed om hans virke, end noget traditionelt reklamefremstød ville kunne klare. Alt sammen very 2012, og ikke overraskende er det ligesom sidste år især r’n’b- og hiphop-influerede musikere, der for alvor kan indsmigre sig hos både den almene radiolytter og musiknørden med en bredere referenceramme.
Herhjemme blev den tendens godt hjulpet på vej af en dancehall-revival med Klumben & Raske Penge som bannerførere, men som et endnu stærkere bindeled mellem undergrundens fugtige kælderøvelokaler og bred anerkendelse står alligevel de mange især 80’er-orienterede bands, der dyrker et bredt udsnit af punkens afarter. En genre, der vel for alvor begyndte at tiltrække sig opmærksomhed herhjemme med Cola Freaks’ og De Høje Hæles første udgivelser for et par år tilbage, og som siden da er blevet styrket til at være af international kaliber – som det ikke mindst fremgår af jævnlige indslag om især Lower og Iceage på eksempelvis Pitchfork og nu også en pladekontrakt på Matador Records til sidstnævnte.
Opfølgeren til 2011’s skamroste New Brigade udkommer til februar, og det bliver spændende at høre, hvordan de danske postpunk-ynglinge klarer springet til at dele label med punk- og skrammellegender som Jay Reatard og Sonic Youth. Men der er masser af guld at finde på den danske punkscene, uden at man nødvendigvis behøver at skele til de tunge, udenlandske musikmagasiners hæderkroninger, og i 2012 syntes endnu flere afarter af genren end hidtil at være i spil. Fra powerpoppede Glow Kit og hardcorepunkede Urban Achievers til Afmedhovedet-kollektivets både poetiske og postpunkede Synd og Skam kom toner, der nok kunne forvisse om kvaliteten i den danske undergrund. Endda i en grad, så sidstnævnte bands debut-ep er blevet nomineret til ikke mindre end tre Steppeulve, hvilket aldrig før er sket for et band med et så skrabet bagkatalog.
Netop diskussionen om skulderklap til debutanter blussede op i forbindelse med forårets uddeling af Statens Kunstfonds treårige kunststipendium, der tilfaldt Ulige Numres Carl Emil Petersen, som – helt usædvanligt – kun kunne skrive en enkelt ep på cv’et. En sag, der sammen med beskyldninger om Jens Unmacks inhabilitet i forbindelse med tildeling af kunststøtte til Nikolaj Nørlund havde sine efterdønninger gennem en stor del af 2012 og uden tvivl kommer til at påvirke uddelingen af støtte i fremtiden.
Også P6 Beat brændte nallerne på i for høj grad at ville det smalle og måtte efter godt og vel halvandet år med udsendelser om undergrunden og alternativ musik se sig ramt af restriktioner, der pålagde stationen i højere grad at appellere bredt gennem sine playlister og at skære ned på de dybdegående programmer. Et ærgerligt skridt for stationen, men også en udvikling, der understregede, at alternativ musik i 2012 var et omfattende begreb med et hengivent publikum – men stadig et så begrænset publikum, at tiltag for at eksponere musikken i de bredere offentlighed ikke altid fik medvind.
Skribenter, der deltog i sammensætningen af årslisten (klik på deres profil og se de individuelle lister): Iben Andreassen, Mikkel Arre, Anne Nørkjær Bang, Lise Christensen, Camilla Grausen, Simon Haldbo, Stinus Kirkeskov, Lasse Dahl Langbak, Anna Møller, Andreas Overgaard, Signe Palsøe, Joachim Kahr Rasmussen, Jonas Sørensen, Mathias Wadsholt og Camilla Zuleger.
Årets bedste danske plader 2012
1. Choir of Young Believers: Rhine Gold
2. The New Spring: Secret Armor
3. Efterklang: Piramida
4. Synd og Skam: Blafret ør af kjoler EP
5. Christian Hjelm: Før vi blev lette
6. Nikolaj Nørlund: Alt sammen, lige nu
7. Kloster: Ni salmer og en aftensang
8. Jonas Munk: Pan
9. The Raveonettes: Observator
10. Jakob Skøtt: Doppler
Årets bedste udenlandske plader 2012
1. Tame Impala: Lonerism
2. Grizzly Bear: Shields
3. Goat: World Music
4. Jack White: Blunderbuss
5. Frank Ocean: Channel Orange
6. Father John Misty: Fear Fun
7. Godspeed You! Black Emperor: ‘Allelujah! Don’t Bend! Ascend!
8. Animal Collective: Centipede Hz
9. Grimes: Visions
10. Beach House: Bloom
11. Cloud Nothings: Attack on Memory
12. Kendrick Lamar: Good Kid, M.a.a.d. City
12. Swans: The Seer
14. Cold Specks: I Predict a Graceful Expulsion
15. Windy & Carl: We Will Always Be
16. The xx: Coexist
17. Ariel Pink’s Haunted Graffiti: Mature Themes
18. Killer Mike: R.A.P. Music
19. Alt-J: An Awesome Wave
20. Dirty Projectors: Swing Lo Magellan