Efter debutalbummet Now the World Belongs to Us kastede københavnske Howl Baby Howl sig over at lave en serie på tre ep’er. Halvandet år senere afrunder duoen nu trilogien med Summer of Shame. Hvor forgænger-ep’en, Mountain of Pounding Pop, var holdt i den indiepoppede genre med bløde 60’er-elementer, har Howl Baby Howl nu bevæget sig over i et støjende krautrock-univers – med tryk på støjende. Et mekka af larmende synth, guitarer og vokal med distortion, alt sammen på et fundament af rockede melodier.
Men der er retning på larmen. Kun en enkelt gang, i nummeret “Ooze Weeks”, synes der ikke at være hoved og hale i den øredøvende forvrængede guitar. Men lige som man skal til at sætte hænderne for ørerne, vender musikken om på kanten af smertegrænsen, og melodien får igen overtaget. Ja, der er sørme styr på tingene.
Duoen arbejder med forskellige skift i tempo, lyd og stemning, som giver udspillet et stempel af grundighed, eftertænksomhed og et bragende godt håndværk. I nummeret “That Good Night” går vi fra rå guitar i hæsblæsende fart til korsang, og breaket skaber en smuk stund midt i al støjen. Nummeret bevarer dog sin helhed på grund af den gennemgående synthmelodi. Både “That Good Night” og “Tragic Town” er indbegrebet af Jeppe Brix og Silas Tinglefs talent, fordi de skaber deres helt egen lyd bestående af ørehængende melodier og fremtrædende trommer toppet af med rå guitarer og langtrukne toner i vokalen.
Også det instrumentale afslutningsnummer, “Drunk”, slipper duoen godt fra og viser atter en ny side af sig selv. Især frembringer den rungende guitar en dybde i nummeret, som er en værdig erstatning for vokalen. Hvis det er sådan, Howl Baby Howl lyder, når de er fulde, burde de være det noget oftere.
Selvom den lidt blødere stil på Mountain of Pounding Pop egentlig viste en forfriskende ny side af Howl Baby Howl, er der ingen tvivl om, at Brix og Tinglef mestrer den rå, kantede, punkede rock til yderste hårstrå. Summer of Shame er en sublim afslutning på et meget ambitiøst projekt. Howl Baby Howl har vist, at selv deres indre legebarn er en professionel rockmusiker.
