Nyheder

Stream debut-ep fra Yumi Zouma

Skrevet af Alex Nørregaard

Det newzealandske band Yumi Zouma er på vej en drømmepoppet debut-ep, der nu kan streames i sin helhed.

Yumi Zouma_EPDet newzealandske band Yumi Zouma har i løbet af de seneste uger vandret bloguniverset rundt og serveret det ene iørefaldende og længselsfulde drømmepop-nummer efter det andet. I lighed med ep’ens cover emmer indholdet af nostalgi, og lyden minder mest af alt om et varmt, overbelyst foto fra et engangskamera.

Numrene fra Yumi Zouma har indtil videre været spredt rundt omkring på nettet, men nu er hele den 80’er-inspirerede herlighed samlet til streaming via musiksiden Spin. Alt i alt drejer det sig om fire numre, hvoraf især “The Brae” skiller sig ud med solbeskinnede guitarlinjer, lyse vokalharmonier, let hviskende kvindevokal og en yderst fængende melodi.

Den selvbetitlede debut-ep fra Yumi Zouma udkommer den 11. februar via Cascine.

Leave a Reply